166 / 187
Jens Vibcek
mimen om arealspørgsmålet, der jo var principielt afgørende for lovfor
slagets endelige skæbne.
I borgerrepræsentationen havde overenskomsten været behandlet i
et lukket møde og var derefter i et åbent møde vedtaget enstemmigt.37
Den vidtløftige aftale gik i hovedtrækkene ud på et almindeligt mage
skifte mellem statens og kommunens grundarealer over hele staden.
Herfra var dog undtaget den daværende banegårds område, det vi den
dag i dag betegner »Det gamle banegårdsterræn«. Her skulle kommunen
betale 15 mill. kr. for overdragelsen med 1 mill. årligt, men betalingen
skulle først begynde, når området var ryddet af DSB. Planerne for udnyt
telsen af dette areal har, som man vil vide, været mange, og bebyggelsen
er først endeligt afsluttet 1976. Ved 3. behandling accepteredes udval
gets betænkning enstemmigt, herunder mordet på Svanemøllestatio-
nen.
Ved Landstingets 1. behandling38 var den første taler oberstløjtnant i
ingeniørregimentet Edvard Rambusch (H), der havde fået overdraget at
give tinget en teknisk bedømmelse af planen. Det gjorde han, og den var
overvejende velvillig, idet han dog beklagede nedlæggelsen af Nørrebro
og Frederiksberg stationer, navnlig sidstnævnte. Har man andetsteds
set, at en stor by berøves sin station? Det ville svare til, at man sagde til
folk i Århus, at nu kunne de tage til Brabrand med sporvognen, hvis de
ville med toget.Madsen-Mygdal (V) håbede, at man nu imange år kunne
slippe for at beskæftige sig med københavnske jernbaneforhold, me
dens Niels Rasmussen (V) mente, at man snarest måtte se at få ringbanen
hævet, så den kunne anvendes til persontrafik. Den argeste modstander
af planen, Villars Lunn (H), benyttede lejligheden til at hovere over sin
arvefjende, Hammerich, ved at udtale sin glæde over opgivelsen af per
sonringbanen.
De to sidste behandlinger forløb ganske fredeligt, og forslaget vedto
ges enstemmigt. Vi har nævnt et par kritiske indlæg, men det giver i vir
keligheden et forkert indtryk af stemningen. Den var fuld af jubeltoner
og lykønskninger til ministeren, og man fornemmer tydeligt lettelsen
over at være denne utroligt langvarige og besværlige sag kvit. Den 29.
marts 1904 stadfæstede kongen loven.
Hovedpunkterne i loven var:
1.
Centralbanegård syd for Vesterbrogade med 12 perronspor for gen
nemkørsel. Den gamle banegård med Nordbane- og Klampenborgsta-
tion nedlægges.
164