168 / 187
Det første, DSB kunne melde færdigt af den store plan, angik godsba-
neterrænet. Her fuldendtes 1909 de nye centralværksteder og remiser.
Samme år fuldførtes den i loven forudsete dobbeltsporede godslinie syd
om Vestre kirkegård til Vigerslev godsbanegård, hvorfra godstogene
indførtes på Vestbanen. Her fra Vigerslev tilvejebragtes også en forbin
delse til den gamle linie fra Frederiksberg til Roskildebanen, hvorved en
ny godsbane var genetableret. Formålet med disse arbejder var at forbe
holde sporene fra den nye banegård gennem Valby bakke for persontra
fikken.
Men den første hovedbegivenhed var naturligvis indvielsen af den
nye Hovedbanegård, der foregik den 1. december 1911. Fra da af afgik al
le vestgående tog herfra, inklusive Frederikssundtogene, hvis hævede li
nie fra Valby til Vanløse nu var færdig.
Københavnerne var lidt skuffet over deres nye Hovedbanegård, som
de fandt noget lavstammet, hvilket vel nok skyldtes, at man oprindelig
havde foregøglet dem et monumentalt byggeri i flere etager, der kunne
paradere ud mod Vesterbrogade, og som skulle have rummet DSB's ad
ministration; men her havde sparekniven været virksom. Derimod
fandt de den store dobbelthal imponerende, men den lange vej til perro
nerne og de mange trapper føltes belastende. Den gamle banegård hav
de jo været fri for trappebesvær. Men i det lange løb kan man vistnok si
ge, at københavnerne har taget overarkitekt Wencks nationalromanti
ske bygningsværk til deres hjerter.
Den gamle banegård blev straks nedlagt, og dens store perronhal om
dannet til en kæmpebiograf, som dog blev nedrevet 1917 og afløstes af
det nuværende Paladsteater, der stod lidt længere inde på grunden.
Derimod fortsatte Nordbane- og Klampenborgstationerne deres virk
somhed, for fra dem ekspederedes fremdeles nordgående tog. Først
1917 var Boulevardbanens første dobbeltspor færdigt, således at Kyst
bane-togenes afgang kunne flyttes til den nye Hovedbanegård, og det
samme gjaldt togene til Malmøfærgen. Næste år kunne man den 1. juli
indvie den underjordiske station, der fik navnet Nørreport. Hermed føl
te københavnerne, at man var kommet et trin op ad storstadsrangstigen,
og da man siden Hovedbanegårdens indvielse havde fået stationerne
Valby og Vester Fælledvej (nu Enghave) syntes man, at der var skabt be
gyndelsen til en bybane.
Ved køreplanskiftet 1921 var Boulevardbanens andet dobbeltspor
omsider færdigt tillige med det andet dobbeltspor fra Østbanegården til
Jens Vibæk
166