69 / 187
Avenuerne til København
kro fra denne tid.39Også denne vejlinie er angivet påWessels kort som
Mindre vej.
I Pionertiden nåede man ikke at få gjort noget ved Køgevejen, men
straks efter sin overtagelse af vejarbejderne indstillede Generalvejkom-
missionen, at man fra København skulle følge enten den daværende vej
forbi Flaskekroen eller vejen gennem Hvidovre og Avedøre. Kongen
valgte den billigste løsning, vejen forbi Flaskekroen. Flere strækninger
var allerede afstukket og indgrøftet, da man fik betænkeligheder og er
kendte, at det var bedre at lade vejen følge den ny Roskildevej til Klov
tofte og herfra i lige linie mod Køge, og herved blev det.Den ny chaussee
var færdig 1788.40
Ved at begynde Køgevejen i Klovtofte blev der ca. 1mil mindre vej at
anlægge, men til gengæld blev turen fra København til Køge forlænget
med ca. 1/2 mil.
7. Tilkørselen fra Dragør.
I Hansetiden var Dragør en betydelig by, men den udviklede sig dog
aldrig til købstad og fik derfor ingen landevej.
Fra Sundbyerne var den oprindelige overfart til Sjælland. Senere var
der overfart fra den nu forsvundne Brogade. På Sjælland lå færgestedet
ved Gammel Strand ved Fortunen for enden afFærgestrædet, nuHøjbro
Plads, fra stadens Øster Torv, det senere Amagertorv. Først i forbindelse
med anlæg af den ny bydel Christianshavn blev færgefarten i 1618-20
afløst af »den store Amagerbro«, nu Knippelsbro.41
Vedmidten af 1700-tallet var stadsgraven byens grænse modAmager,
og her lå byens fjerde port, Amagerport med accisebod.
PåWessels kort 1766 ses disse lokaliteter og vejen fra Dragør gennem
Hollænderbyen til Amagerport er vist som Mindre vej.
1 1771 tegnede T. Bugge et kort over nye vejes anlæg på Amager, men
først i årene 1780-90 blevvejen fra Sundbyerne til Dragør udbygget som
landevej. Den er dog indtegnet allerede på Videnskabernes Selskabs
kort over Sjælland og Møn fra 1777. Vejen hedder endnu Amager Lan
devej fra stadens nuværende grænse ved Følfodvej til den afbrydes af en
af landingsbanerne i Kastrup Lufthavn.
Stavemåden for Dragør uden afsluttende -r, som forekommer på flere
af tidens kort, virker ejendommelig. Fejlen kan føres tilbage til Hans Lau-
remberg (o. 1640) og Johannes Mejer (o. 1650), medens Marcus Jordan
(1585) og hans efterlignere skriver Drakør i overensstemmelse med det
6 7