71 / 187
Avenuerne til København
ældste belæg (1333 Drakøør). Også Bugge afslutter navnet med et -r
(Dragøer).
Kongevejene
Der var ikke noget i disse tilkørselsveje, der kunne minde om de parisi
ske avenuer, og der var ingen grund til at være imponeret afFrederik II's
og Christian IV's vejbygningskunst. Deres »kongeveje« var lige som de
almindelige landeveje (alfarvejene) simple jord- eller grusveje, som for
løb gennem landskabet i svage kurver. Kun på to måder adskilte konge
vejene sig fra alfarvejene:
1. Kongevejene gik uden om landsbyerne, medens herredsvejene gik
fra landsby til landsby og
2. Kongevejene blev ikke ødelagt ved at bønderne i al slags vejr kørte
med deres arbejdsvogne på dem.
Det imponerende - eller usædvanlige - ved kongevejene var, at de
overhovedet eksisterede, dvs. at kongerne havde haft ressourcer til at
skaffe sig bedre rejsemuligheder end landets almindelige befolkning
ved at anlægge deres egne »private« veje.
FrederiksbergAllé
En enkelt af enevældens kongeveje fortjener dog en særlig opmærk
somhed, da den var af en helt anden karakter end de gamle kongeveje,
nemlig den nuværende Frederiksberg Allé.
En sådan avenue skulle være tilkørsel til det ny slot på Frederiksberg
Bakke. Frederik IVhavde som kronprins boet i Prinsessernes Gård i Ny
Hollænderby, men allerede under ChristianVvar et nyt slot med et stor
stilet haveanlæg blevet påbegyndt på toppen af bakken. Samtidig her
med, dvs. o. 1700 anlagdes en ny tilkørselsvej, avenuen fra den gamle ri
debane, nuv. Frederiksberg Runddel, som dog aldrig har været rund,
men oprindelig en aflang, ottekantet plads.Vejen førtes over den gamle
ladegårdsmark og endte i en runddel, nuv. Skt.Thomas Plads.Herfra gik
foreløbig kun en markvej til stadens grænse ved alfarvejen, nuv.Vester
brogade. Først i 1734 førtes vejen videre i større bredde.42
Avenuen var ikke en landevej i almindelig forstand. Den havde fire
Nye vejanlæg på Amager, tegnet af T. Bugge 1771 forborgmester Hersleb. Københavns
Stadsarkiv.
6 9