13 / 278
2
IN D LED N IN G
som ingensinde før og knap senere. En Strøm af
polemisk farvet Døgnlitteratur skylledes ud over H o
vedet paa Borgerskabet, hvis yngre Medlemmer følte
sig i Slægt med Tidens stærke Strømninger og villigt ind
sugede de store Ord. Trangen til Afveksling var paa
dette som paa andre Omraader stor i Modsætning til
gamle Dages Enkelhed. „Det som for et Aar siden
syntes Publico at være nyt,“ siger Chr. Ditl. Revent-
low i sin Betænkning over den ny Trykkefrihedsfor
ordning af 1799, „synes ikke mere nu at være det.
Forfatterne have derved set sig nødte, for at beholde
Afsætningen, rolig at krydre deres Skrifter mere med
Uterligheder, og Tøjlesløsheden er nu steget saa
højt, at i intet Land haves Eksempel derpaa.“
Revolutionsaanden affødte ingen større aandelig Om
væltning herhjemme, noget blivende og synderlig dybt
Indtryk afsatte sig ikke. Vel var den almene Oplys
ning steget mægtigt i den sidste Menneskealder, men
dette var snarere en Følge af Forhold, der allerede
tilhørte en svunden Tid: Bondefrigørelsen, Ewalds og
W essels Fremtræden. Den ny Tid i Halvfemserne
hang nærmest i Klæderne, den gav sig Udtryk i
Folks Liv udendørs, prægede deres Forlystelser og
affødte Trang til at demonstrere i det ydre, at man
var frigjort fra Fortiden. —
I Klædedragten spores ligesom et Brud med det
gamle og en Overgang til Nutiden. Selve
Moderne
skiftede hyppigt og gav sig ofte mærkelige Ud
slag. De berømte Solhatte, hvis Fortrin laa i deres
Størrelse og Form, svandt paa Modens Bud i B e