15 / 278
4
IN D LED N IN G
som et stort Ankertov omkring Halsen og bedækker
Halvdelen af et Ansigt med Bakkenbarter, der ser
ud som en Halvmaane eller en Saks, Støvler, der
skjuler et Par læggeløse Ben ligesom paa en ma
skeret Redoute — alt dette udkræves der til en
komplet københavnsk Petitmaitre.“
I
Omgangslivet
var der en stigende Tendens til
Høflighed og affabelt Væsen; Tonen i den bor
gerlige Selskabelighed laa gerne et Trin over det
sociale Niveau. Damernes Titler var „Frue“ og
„Frøken“ , naar der var Tale om Officerers eller
Rangspersoners Hustruer og Døtre, derimod „Ma
dame“ og „Jomfru“, naar det var Borgerfolks. Blev
en Købmand eller Urtekræmmer Kaptajn ved Bor
gerskabet, blev Konen dog „Frue“ ; men denne Frue
titel var langt fra saa fin som den anden. Sven
skerne, som ogsaa den Gang var udsøgt høflige,
sagde „Frue“ til Borgermadamer.
K lublivet
, der var opstaaet i Slutningen af det 18.
Aarhundrede og netop havde sin Blomstringstid paa
Overgangen til det næste, var i ikke ringe Grad
Skyld i den tiltagende Higen efter at overgaa hin
anden i Pragt og Levemaade, selv om den økono
miske Evne daarlig slog til. Betragter man de Klub
ber, som Middelstanden nærmest søgte, var Under
holdningen her langt fra af aandrig Natur. Ungdom
men dansede og de ældre spillede deres L’hombre.
Var man træt af dette, kedede man sig, eller man
beskæftigede sig venligt med Næstens Rygte. Hoved
staden var med andre Ord naaet til det Punkt af