19 / 278
8
IN D LED N IN G
lade synlige Spor i Byens Gader; indtil 1804 be
nyttede man sig af aabne Vogne, først da forsynedes
de med Laag.
En staaende Figur i Datidens
Gadeliv
var Tjene
stepigen. Til god Tone hørte, at selv mindre be
midlede Familier maatte holde een Tjenestepige og
to til tre var ingen Sjældenhed hos nogenlunde vel
stillede Folk; man ser det af Datidens Folketæl
lingslister. Byen kunde derfor opvise en Vrimmel
af dem, de fleste pyntelige og fikse i deres Frem
træden. Tjenestepigernes Pynt, der ofte var noget
udæskende, maatte skære Folk i Øjnene paa et
Tidspunkt, da man inden for visse Kredse af Bor
gerskabet havde beskæftiget sig med Tanken om Na
tionaldragter til Indskrænkning af Overdaadighed;
allerede 1788 var der bleven udsat en Prisopgave
om dette Spørgsmaal, og Kristen Pram havde be
svaret den.
Betleriet paa Byens Gader synes at have været
ret almindeligt, indtil den gennemgribende Fattigord
ning i 1799 indskrænkede det. Tiggersker med halv
nøgne Børn paa Armen drev om i Byen, og fattige
Koner stillede sig op paa Gadehjørnerne med Børn
ved Haanden og forlystede de passerende med deres
Sang. I Grønningen kunde man i Sommeren 1799
hver Søndag Eftermiddag træffe en Mand, der midt
i en Klynge Mennesker spillede Violin og sang Viser
dertil. Store Nyheder, Ulykker og Forbrydelser af
fødte Gadeviser, der falbødes Publikum; en Vise-
kone lod sine to Drenge og en Pige synge Viserne