20 / 278
HO V ED ST AD EN S YDRE LIV
9
i en Terzet gennem Byens Gader, hvad der gjorde
Lykke. D isse Viser kunde være bygget over helt
grundløse Rygter; i 1805 fremkom en Vise om et
græsseligt Massemord ved Ringsted, der var grebet
ud af Luften, og indbragte Forfatteren (det var J.
C. Bræstrup) et alvorligt Paalæg fra Politimeste
ren om at se sig bedre for en anden Gang. Gade
handelen synes at have været livlig i de Aar, og
Æblekonerne, der om Efteraaret indfandt sig i rige
ligt Tal, inspirerede en Indsender i „Politivennen“
til Finansbetragtninger. I Stedet for at drive ørkes
løst over deres Æbler kunde de tage et Par Strikke
pinde i Haanden og skaffe sig varme Strømper
til Vinteren, da man i Hobetal saa dem gaa omkring
med nøgne Hæle; de kunde derved tillige fortjene
4 Sk. om Dagen og Landets Nationalindtægt forøges
med 3-4000 Rdlr. aarlig. Denne Art Nationaløko
nomi er karakteristisk for visse moraliserende B e
stræbelser i Datiden. — Gadelivets andre ejendom
melige Skikkelser, Vægteren med sine Vers og Hunde
rakkeren, er saa velkendte, at de næppe behøver
at nævnes.
Ungdommen førte et raskt og muntert
Vinterliv
med Kanefarter og Skøjtesport; den sidste krævede
sine Ofre. „Lad det udybe Vands tynde Isflade“,
siger en højpatetisk Avisskribent, „indskrænke den
raske Løber, indtil Dybenes Giar faar tilstrækkelig
Styrke.“ Gadedrengene, der ved Sommertide stak
til Maals efter Kærlighedsfiguren paa Gammeltorvs
Vandspring, hvorom de mange Smaasten inden for