16 / 278
HO V ED ST A D EN S YDRE LIV
5
Storstadsudvikling, der kendetegner Provinsbyen. Et
andet ubedrageligt Ravnekrogstræk var Bourgeoisiets
Spadsereture;
hele Byen spadserede paa visse Steder
til bestemte Tider, præsenterede sine pæne Klæder
og lod Naboens passere Revy for de kritiske Blikke,
og Rekreationen efter Dagens Besvær var i mange
Tilfælde kun et Paaskud. Et almindeligt Spadsere-
sted var Buegangene om Kristiansborg, men efter
Slottets Brand i 1794 trak Strømmen af de vandrende
Københavnere sig bort herfra, selv efter at Gangene
var ryddeliggjorte og alle de mange Bygningsmaterialer
fjernede, der umiddelbart efter Branden laa ophobede
her. Man havde en vis Sans for Omgivelsernes
Harmoni, og Slottets sorte Ruiner tilfredsstillede ikke
Trangen til at have noget skønt for Øje. Filosof-
gangen var ogsaa en yndet Spadseresti, ligesom „Pla
seren eller de elysæiske Marker“, som Grønningen
den Gang kaldtes i Folkemunde; det var General
H. W. v. Huth, der havde skabt denne smukke og
kølige Spadsereplads ud af den stinkende Sump, der
forhen strakte sig her. Voldene og Kastelsvejen var
ligeledes søgte Steder; fremdeles de nærmeste Veje
om Staden, Blegdamsvejen, Østerportsvejen og Fre
deriksberg Allé. Vejen ud til Assistenskirkegaarden
var, alt eftersom Begravelserne derude blev mere og
mere almindelige, ogsaa bleven et af de Steder, man
henlagde sin Spadseretur til. Men Bænke var det
smaat med alle Vegne, kun Kavalergangen i
Rosen
borg Have
var tilstrækkelig forsynet. Kongens Have,
der den Gang præsenterede sig i stiv fransk Have