14 / 278
HO V ED ST AD EN S YDRE LIV
3
gyndelsen af Halvfemserne ind, saa de netop be
dækkede Issen, og ikke i mindste Maade holdt
Solens Straaler borte fra Damernes Ansigter, som
deres oprindelige Bestemmelse var; Vifte og Slør
maatte gøre Tjeneste i Stedet. Parasoller var ved at
komme paa Mode, men uvante med Brugen kolli
derede man med hinanden, naar man i Trængslen
spadserede i Kavalergangen. Moderne var et efter
stræbt Æmne for Satiren, der i sig selv hørte Tiden
til. En københavnsk „Lovise“ skriver i 1794 til sin
„dyrebare Veninde“, at hun Søndag Eftermiddag
ikke kan gøre hendes Følgeskab til Frederiksberg,
hvor der vil komme saa mange pyntede Folk, thi
hun har ikke faaet sin nye Solhat og Skræderen
har narret hende med Kjolen; sin Sukkerduns kan
hun da virkelig ikke tage paa, da de nu er saa al
mindelige, at enhver Stuepige løber med Sukker
dunskjole, og bruger hun sin lille Solhat, som hun
fik for fjorten Dage siden og som dog skulde være
nyeste Mode, saa gaar allerede deres Kældermands
Datter med disse Solhatte. At gaa med bart Hoved
blot med en Blomsterkrans om Haaret, vil udsætte
hende for at ligne en af de sidste Konfirmander, og
det er dog nu over et halvt Aar siden hun stod til
Konfirmation. — Kavalererne fik ogsaa deres Be
komst; det Karrikaturbillede, der i 1803 oprulles af
en københavnsk Modeherre, indgyder ikke Respekt.
„Benklæder, der hænger som en Sæk omkring dem“,
skriver en Avis, „og naar op til Brystet, en Vest,
som er tre Tommer lang, et Halstørklæde, der ligger
i*