6
IN D LED N IN G
stil med klippede Træer og Hække, omfattedes iøv-
rigt med dyb Kærlighed af Stadens Indvaanere. Dens
Terræn var nu og da bleven beskaaret og idelig gik
der Rygter om, snart at Haven skulde sælges, snart
at den skulde inddrages til Bebyggelse, hvad der
med Rette bekymrede dens mange Besøgende. En
sat Borgermand erklærede 1798 offentligt, at Haven
omdannet til en glimrende Vauxhall med tusinde
kulørte Lamper, hvor Indgangen købtes for Penge,
med Loger, der lejedes af Skøger, og med Madlugt,
ikke tilfredsstillede ham; „Husfaderen, Oldingen, Syg-
lingen foretrækker den ukøbte, ubelampede, traktør
løse Rosenborg Have.“ Her var ogsaa Stedet for
Godtfolks politiske Kandestøberier; Bonapartes Chan
cer til Opnaaelse af Kejserværdigheden drøftedes her
lige saa indgaaende som Kursernes Fald paa Ham
borgs Børs. En stor Sorg var det, at Kronprinsesse
gade omkring Aar 1800 anlagdes og en Række Huse
langs den nye Gade efterhaanden rejste sig paa
Havens Grund. Men jo mindre den blev, des kærere
blev den. Hvor varmt man interesserede sig for
den, viser alt det man havde at forlange til dens For
bedring: der var for lidt Grus i Gangene, for faa
Bænke, og der tudedes for stærkt i Horn ovre fra
Eksercerhuset, hvad der skurrede i Idyllen (Ekser-
cerhuset var bygget 1787 og havde ogsaa krævet sin
Part af Havens Terræn). Det var upassende, at en
hver usselig Bierfidler paa dette Sted kunde plage
de spadserende, og de nu saa nærgaaende Huse øn
skede man skjult af grønne Træer, for ikke at støde