21 / 278
10
IN D LEDN ING
Gitterværket tydelig bar Vidne, sloges om Vinteren
med Snebolde paa Hallandsaas; enhver forbigaaende
fik en Snebold i Nakken. Paa Byens Torve ud
lejedes Kaner, hvad Folk betjente sig af i udstrakt
Grad. Paa Kongens Nytorv kunde man faa nogle
smaa Kaner for fire til otte Skilling, og da denne
Sum var overkommelig, lejedes de som oftest af
Læredrenge og unge Mennesker, der overgivent for
rundt om Hesten og gennem Gaderne i stærk Fart,
og satte Skræk i Livet paa adstadige Borgermænd
og gamle Damer. Denne Kanekørsel om Hesten var
ogsaa længer ned i Tiden en almindelig Vinterfor
lystelse for den københavnske Almue.
Den tørstige Vandrer havde i Staden og dens
nærmeste Omegn god Lejlighed til at faa sin Tørst
slukket. Der var nok baade af Vintappere, Trak
tører og Kaffeværter, af Destillatører, Brændevins
brændere og Brændevinsmænd, for ikke at tale om
Øltappere, Billardholdere o. desl. Hvis man omkring
Aarhundredskiftet sammentalte alle, der paa en eller
anden Maade
holdt Kro,
vilde Tallet gaa op i Tu
sinder inden for Voldene, og udenfor, i Forstæderne,
var næsten hvert Hus et Traktørsted. Folk drak
bravt, men derfor være ikke sagt, at alle Byens
100,000 Indvaanere var Drankere. I Byens
Kondi
torier
nød man Is, Bakkelse og Chokolade, og læn
ger ned i Tiden tillige spirituøse Drikkevarer.
Staden manglede ikke heller
Danseboder;
netop
i disse Aar laa der en saadan bag Hovedvagten,
hvor det undertiden synes at være gaaet livligt til.