21 / 104
H Ø J S K O L E F O R E N I N G E N S
O P R I N D E L S E .
O
om
en af dem, d e r v a r med ved Højskolefor-
^ eningens Stiftelse fo r 40 Aar siden, e r jeg
bleven o p fo rd re t til at skrive lidt derom , og jeg
vil da gaa ud fra et Fo red rag , som jeg hø rte fo r
nylig h e r i Slagelse af H ø jsko le fo rstande r Helge
H o strup om et godt H jem s Betydning fo r dem,
d e r e r udgaaet fra et saadan t. H an viste, hvad
Fo rske l d e r er p a a det, Baggesen siger om sin
Barndom : »Jeg kun E rind ring en h a r nu til
bage« og saa det, som C. H o strup sk river i San
gen til Skat Børdam s og H u stru s Sø lvbryllup:
»Ja Minderne, de m y ld re nu som F o ra a rsb lom s te r
frem ,
og hvem vil ej rø re s ved dem?
Men glad jeg dem h ilser, det klinger i m in Hu,
jeg
ejer alt de t s v u n d n e endnu« .
Og Helge H ostrup viste, hvorledes det Liv
særlig i kristelig Henseende, d e r r ø r e r sig i et
Hjem , kan paav irke Børnene saaledes, at de
kan blive ved at eje det svundne.
Jeg h a r hav t den Lykke at have væ ret i det
H ostrupske H jem i H illerød i 4 Aar, og da det