KøbenhavnsHøjskoleforening

den re t Farvel«, og hvo r stæ rk t F ru H o strup

v a r grebet af de dybe Ord.

Og det v a r et d an sk Hjem. Vi h a r vel ikke

hav t en m e re dan sk D igter end H o strup med

han s danske Lune og Jævnhed. Det er ikke for

ingen Ting, at h an h a r givet vo rt Fo lk en saa-

dan Sang som den om Læ rken , d e r »synger

saa fro om Vælden, d e r glipper, om Duen, d e r

slippe r af Ø rnens Klo, om F reden , d e r kom

m e r med S to rdaad og Sang, om Sol og Skæ r

somm er i Danevang«. Den kan nok væ re os

til O pm un tring i denne Tid.

Og H jemmet v a r præget af det lykkelige

Ægteskab, hvo ri Mand og H u stru levede med

h inanden . »De g jorde h inanden godt og in tet

ond t alle deres Livs Dage«, som d e r s ta a r i

Salomons O rdsprog. Særlig blev vi Vidne dertil

paa Sø lvbry llupsdagen den 29. Jun i 1880, d a

H o strup re jste sig op og sang til sin H ustru -

»Saa gik 20 Aar og fem«. Hvo r er det dog sandt,

hvad H o strup de r siger: »Sorgen kom med stak

ket F rist, men et Liv det blev forvist«. —

Det v a r et H jem , hvo r Alvor og Gammen

kunde godt sammen. Det fik vi unge at mærke.

Selv kunde H o strup og han s H u stru væ re unge

med os. De blev aldrig gamle, de ejede alt det

svundne f ra deres egen Ungdomstid og fo rstod

at følge med Tiden. Den Gang b rug te m an me

get at lege, n a a r m an kom sammen, og det var

en Fest, n a a r H o strup sang fo r og dansede fo r

i saadanne Sanglege som: Jeg gik mig over Sø

og Land. H an v a r god til at finde p aa Nyt til