26 / 104
GAML E M I NDE R .
D
e n
ligger fo ran mig, den gam le Dagbog fra 40
Aar tilbage i Tiden, og jeg s tir re r p aa de
gulnede Blade — p aa den blegede Skrift.
Og frem m y ld re r de, alle M inderne fra Ung
dommens Tid, fra dengang Hø jskoleforeningen
og jeg selv v a r ung.
Som lysende Skum toppe dukke r de op, sti
ger og synker over T idens Flod, de gamle Min
der.
F o r hve rt et Blad, jeg vender, hv isker det:
Kan Du huske, m indes Du det? Var Du ogsaa
med dengang, og hvo r er nu den og de, som
da va r unge og fulde af Haab?
Jo jeg kan huske, og fo r det ind re Blik gli
d e r de frem : Begivenheder og S ituationer, Fester
og Møder med Tale og Sang. Mennesker, hvo raf
adskillige endnu lever, men flere, der forlængst
er gaaet bort. F o rhaabn inge r, de r opfyldtes, og
F o rhaabn inge r, der brast.
Det v a r et re n t Tilfæ lde — hvis i det Flele
taget noget er tilfæ ldigt — d e r b rag te mig i
H ø jskoleforeningens Skød. Lige kommen til Kø