88 / 104
85
kristelige stæ rk e re frem , og and re h a r ho ldt
paa, at det kun v a r en Del af V irksomheden.
Men gennem alle S trid ighederne h a r Fo ren ingen
stadig ho ld t fast ved det, den blev stiftet for:
at danne et rig t og lyst H jem fo r Højskolesagens
Venner i København , og sam tidig sørge for, at
det, d e r blev sat i Gang p aa Højskolen, ikke se
nere gik i staa.
Det ren t
h jem lig e
i Fo ren ingen v a r selvfølge
lig stæ rk e re i de Aar, hvo r den ikke v a r saa
sto r som nu, og hvo r den havde sin ypperlige
Vært og Væ rtinde i
H a ra ld H o lm
og han s H u
stru. Næsten ikke en af de gamle Medlemmer
kan ta le om deres M inder f ra H ø jsko lefo ren in
gen uden stadig at fremhæve, hvad
H a ra ld H o lm
var fo r den og fo r dem personlig. Og vi unge,
som ikke h a r k end t
H o lm ,
kan gennem disse Ud
ta lelser se, hvo r sto r og rig en Person lighed han
h a r været, og hvo r meget ogsaa vi, gennem vor
Taknem lighed mod Hø jskoleforeningen, skylder
denne Mand, som jo v a r den, d e r bevirkede, at
H ø jsko leforen ingen blev det, den er, og ikke b lot
en S tuden terfo ren ing . Alle Mennesker er Stu
den ter, sagde
H o lm ,
og vi kan alle læ re af h in
anden, — d e rfo r m aa vi have vide Rammer for
vor Foren ing . Og d e rfo r h a r vi det nu saadan ,
at i Hø jsko lefo ren ingen kan hvem somhelst op
tages, hvad enten h an er Minister eller A rbejds
mand. Ja, endogsaa Kvinder kan blive Medlem
mer. Det tænk te ingen p aa i Begyndelsen, men
det varede ganske vist ikke saa længe, før de
kom med. Og nu kunde vi jo næppe tænke os