KøbenhavnsHøjskoleforening

af en eller anden Art, som kunde v irke sam

lende. I Begyndelsen b rug te m an O rdsprogslege

og Sanglege, men sn a rt kom d e r saa mange, at

m an m aa tte gaa over til Oplæsninger, Musik-

unde rho ldn ing e r og D iskussioner. Og i de tre

Aar, d e r nu er gaaet siden disse Lø rdagsaftener

kom i Stand, e r de blevet et fast Led i F o ren in

gens A rbejde og h a r stadig vundet forøget T il

slutning, saa at d e r nu und e rtid en serveres over

100 K opper Kaffe en saadan Aften. De g a a r

stadig med f rit Samvær. Vel er d e r altid lidt

Oplæsning eller U nde rho ldn ing af anden Art,

men baade de ledende og Medlemmerne er k la r

over, at det vigtigste ved disse A ftener er det

frie Samvær, hvo r m an fr it kan faa Lov at ta le

ud med h inanden , og hvo r m an kan stifte nye

B ekend tskaber og læ re at føle sig h jemme i F o r

eningen. Og mang t et Venskabsbaand er blevet

sluttet ved disse A ftener og mangen en ensom

Landbo h a r derigennem fundet Vej ind i H jem

mene h e r i Byen.

Det er selvfølgeligt vanskeligt at faa saa

mange forskellige Mennesker til at »gaa paa«

h inanden , og d e r h a r vel altid væ ret nogle nye

Medlemmer, som h a r følt sig lid t fremmede i

Begyndelsen, men det h a r sikkert aldrig varet

re t længe, n a a r de selv h a r villet gøre lidt for

at komme med i Laget. P aa forskellig Maade

h a r m an søgt at h jæ lpe p aa den gensidige Me

ningsudvekslen og p a a at arbejde Medlemmerne

sammen. D iskussionerne h a r sikkert væ ret af

stor Betydning her. Men de h a r ganske vist