97 / 104
94
F rem tidsm u ligheder vil i høj Grad afhænge af,
0111
den kan faa m ere P lads til Udfoldelse. Skønt
der ikke b liver ag iteret det m indste udad til, og
skøn t vi næ sten ald rig tø r bekendtgøre, hvad
d e r fo regaa r om Lørdagen , s trømm e r d e r stadig
nye Medlemmer til, og Loka le rne bliver tit gan
ske utilladelig t overfyldte. Og vilde H ø jsko lefo r
eningen gøre Verden lid t m e re opmæ rksom paa,
at den eksisterede, vilde T ilslu tn ingen sikkert
blive endnu stø rre. Spørger man, hvad G runden
h e rtil kan være, vil nogle vel mene, at det er de
vanskelige Belysnings- og B rændselsfo rho ld og
de m ø rke T ider, d e r tv inger Fo lk til al søge til
F o ren ing sloka le r og til Samvær med h inanden .
Og det kan vel ikke nægtes, at dette ogsaa sp il
ler en Bolle, navn lig fo r de daglige Lokalers
stæ rke Benyttelse; men langt sn a re re tr o r jeg,
at Aarsagen er den, at H ø jsko letanken fak tisk
er ved at vinde m e re Udbredelse i København.
Man mæ rk e r det p a a mange Maader. Allevegne
tales de r om Fløj skolen. P ressen in te re sse re r sig
fo r Tanken , og selv i »Politiken« h a r de r væ ret
fø rt D iskussioner om Højskolen, og nu und e r
Krigen h a r m an jo set det Særsyn, at Kommunen
reso lu t h a r op re tte t en Hø jsko le fo r arbejdsløse.
B o ru p s H ø js k o le
h a r vundet sig en solid P lads
i Hovedstaden og h a r god Fo rb inde lse med Ar
bejderkredse, og den h a r ald rig ha ft saa mange
E lever som i Aar. Hø jsko leforen ingens næ rm e
ste Nabo, F rk .
A n n a Bo je ,
sam ler Aar efter Aar
unge P iger p aa sin Højskole, og den g lim rende
Idé, som Højsko leforen ingens tid ligere F o rm and ,