KøbenhavnsHøjskoleforening

strømm e r til. I Ø jeblikket er d e r over 700 Med

lemmer, og de fleste af dem komm er re t sta

digt i Fo ren ingen . Onsdagsmøderne, de r vel al

tid vil blive de t cen tra le i Fo ren ingens oplysende

Arbejde, sam le r Gang p a a Gang fu ld t Hus, hvad

de r ikke er saa underlig t, d a det som Regel er

gode Talere, d e r komm er disse Aftener. H ø j

sko leforen ingen skal jo væ re fo r Hovedstaden ,

livad Fo red rag sfo ren ing e rn e er p a a Landet. Den

skal sam le de gam le Hø jsko leelever og andre,

som h a r Lyst at komme, og holde dem vaagne

og in te resse rede og give deres aandelige Liv Næ

ring, saa de ikke g aa r i S taa i deres Udvikling.

Og den h a r jo heldigvis gode Betingelser fo r

baade at kunne skaffe gode T a le re og at samle

en ta lrig T ilhø re rsk a re .

Ved S iden af Møderne er de r i Fo ren ingen

Sangkor og Gymnastikho ld og K u rsus i fo rske l

lige Fag. Og selv om d e r p a a disse Om raade r er

mange Vanskeligheder at overvinde, baade ford i

Læ re rk ræ fte rn e skal væ re frivillige, og ford i

E leverne jo, selv om de h a r Lyst dertil, ikke kan

tilb ringe hele deres F rih ed i Hø jsko leforen ingen ,

saa m aa m an dog sige, at ogsaa p aa disse Om

ra ad e r er d e r god Jo rd b u n d fo r et Arbejde, ba re

d er er P lads til de t og K ræ fte r til at tage det op.

Skal m an med et Ord k a rak te rise re PIøj skole

fo ren ingen i Øjeblikket, saa er det med O rdet

P lad sm ang e l.

Allevegne er d e r overfyldt, og det

e r nu he lt unde rlig t at tænke sig, at m an fo r tre

Aar siden kunde tænke p aa at nedlægge Lo

kalerne. Nu er de alt fo r smaa, og Fo ren ingens