KøbenhavnsHøjskoleforening

K øbenhavnerne til Rette med at komme p aa H ø j

skole. I Ø jeblikket e r d e r m aaske ikke saa stæ rk t

Brug fo r et saad an t Kon tor, men det kan komme

med Tiden. —

Det ser unde rlig t ud, at n a a r m an i vo re Dage

ta le r om grund tv igsk »Ungdomsarbejde« i Køben

havn, at m an da aldrig eller meget sjæ lden t næv

n e r Hø jsko lefo ren ingens Navn. G runden h e rtil

er sikke rt den, at Fo ren ingen er fo r lidt kend t

udadtil. Dette skyldes saa igen fo r en sto r Del

P ladsmangel, idet vi jo ikke i Ø jeblikket kan slaa

til Lyd fo r Fo ren ingen , men ogsaa fo r en sto r

Del den Omstændighed, at vi som H ø jsko lerne

helst tager imod dem, d e r selv finde r Vejen til

Fo ren ingen . Jeg h a r h ø rt B ebrejdelser over, at

vi ikke h a r taget S o lda te ra rbe jde t op i disse Aar

i Lighed med f. Eks. Odense Højsko leforen ing ,

og at vi bagefter kunde faa at hø re af Folk, som

nu e r Soldater, at d a de træ ng te til os, tænk te vi

ikke p aa dem. Dertil kan svares, at vi — a tte r

p aa Grund af P ladsm angel — ikke h a r kunne t

op re tte et So ldaterh jem (og Fo ren ingens Belig

genhed er i den Henseende jo ogsaa re t daarlig,

idet K ase rne rne jo alle ligger i and re Bydele),

men at So ldater altid h a r h a ft g ratis Adgang til

vore Møder og vore Loka le r og altid h a r væ ret

velkomne i Foren ingen . Det er ikke i H und red

vis, de r h a r beny ttet sig af dette, men d e r h a r

dog stadig væ ret Soldater, som med Glæde h a r

søgt Hø jskoleforeningen. — Men selv om Sol

d a te ra rb e jd e t er en af de Opgaver, som F o r

eningen ikke d irek te kan tage op, saa er de r