KøbenhavnsHøjskoleforening

F ab rik an t

H . P. Jen sen ,

h a r faae t: at a rran g e re

-Dages Møder fo r K øbenhavnere p a a forskellige

Hø jsko ler, h a r jo vundet god T ilslu tn ing , og

h a r b id rage t s tæ rk t til at forøge K øbenhavnernes

In teresse fo r Hø jskolesagen og derm ed ogsaa

for Hø jsko leforen ingen . D e rfo r h a r vi sikkert

den sto re Tilgang, og m an kan d a ogsaa tydeligt

mærke, at d e r i den sidste T id er kommet mange

K øbenhavnere i Fo ren ingen . Alt dette er jo kun

glædeligt, men det stiller H ø jsko lefo ren ingen nye

Opgaver, som gør, at dens Arbejde i F rem tiden

m aa tage m e re Sigte p a a at v irke udad til i Byen

for at h jæ lpe til med at faa Hø jsko len ind fø rt

p aa den re tte Maade.

I de fo rløbne Aar h a r Hø jsko lefo ren ingen

sæ rlig t

lagt Vægt p a a det fø rste P u n k t i dens

F o rm aa lsp a rag ra f, nem lig dette at skabe et T il

holdssted, et H jem , h e r i Byen fo r de Menne

sker, d e r fø ler sig kny ttede samm en ved deres

fælles Kæ rlighed til Højskolen. Og ogsaa i F rem

tiden m aa dette P u n k t vel blive det vigtigste,

selv om Fo ren ingen vist uden Skade ogsaa kunde

lægge lid t m e re Vægt p aa det andet Punk t, at

arbejde fo r Hø jsko lesagens Udbredelse i Køben

havn. Hvad H jemm et angaa r, saa kunde d e r

jo gøres en Del, n a a r m an b a re havde den nød

vendige K ap ital og A rbejdsk raft. Men Hø jsko le

foren ingen h a r ald rig ho ld t af at sam le ind hos

udenfo rstaaende, og kun i Nødstilfæ lde er man

gaaet til at afho lde B asar fo r at slaa Fo lk fo r

Penge. — Ogsaa i F rem tiden vilde det jo væ re

ra rest, om Fo ren ingen kunde bæ re sig selv, og