94 / 104
91
»at hvo r d e r leves mest, de r lyder Sange flest,
for Liv og Sang de tvende h ø re r sammen.«
Disse L ø rdaga ftene r er tit blevet kritiserede,
fordi de byde r p a a fo r lidt. Men Meningen med
dem er ikke at byde p aa U nderho ldn ing , men
at a rbe jde Medlemmerne samm en og give dem
Lejlighed til Livsudfoldelse u nd e r sunde og frie
Fo rm er. T h i det er jo ikke nok altid at hø re
paa Fo red rag . Man skal ogsaa und e rtid en have
Lov til selv at give ud og til at udveksle sine
T ank e r med and re. Og selv om det ikke altid
er Dybsind igheder og alvorlige Ord, d e r bliver
sagt, saa kan d e r dog ogsaa gennem Sam taler
vindes Værdier. Og fo r mange af dem, der el
lers m aa a rbe jde med H jæ raen , kan det lige
frem væ re nødvendigt at p assia re med andre,
og de kan derigennem finde Hvile og vinde ny
Energi. — Det h a r vist sig, at Lø rdaga ftenerne
brag te Liv med sig p aa mange and re Om raader.
De daglige Lokaler søges nu stadig af mange
Medlemmer, og nogle h ø re r ligefrem til i F o r
eningen. Kommer m an om Form iddagen , ser
man de ivrige Avislæsere, og om Efterm iddagen
er det S tuden te r og Landbohø jsko lestuderende,
der læser Lek tier de roppe, og om Aftenen kom
mer mange Medlemmer og ta le r sammen og
læser de frem lag te Bøger og T id ssk rifte r og un
d e rho lde r sig med Skakspil og lignende.
Det er en Fo rnø je lse at se den Læselyst, der
er b land t Medlemmerne, og en endnu stø rre
Fo rnø jelse er det at se, hvad Fo ren ingen kan
gøre fo r at tilfredsstille den. E t mægtigt P lus i