KøbenhavnsHøjskoleforening

Del saa so rt ud fo r Hø jsko leforen ingen i 1914

efter Krigens Udb rud . Der havde væ ret en Stil

s tandsperiode i Foreningslivet, og økonom isk set

var Fo ren ingen p a a Knæerne. Der kom nok T il

hø re re til Fo red rag en e om Onsdagen, men ud

over dette v a r d e r ikke meget Liv i Medlem

merne. De æ ld re Medlemmer mæ rkede det vel

ikke saa meget, da de jo altid tr a f Bekendte og

Venner fra gam le Dage; men hvo r vanskeligt

det v a r fo r de unge at føle sig hjemme og blive

kend t i Fo ren ingen , k ende r jeg af E rfaring . —

De daglige Læ sestue r besøgtes næsten kun af

Pen sionæ re rn e fra P ensionatet p aa 2den Sal, og

jeg, de r den Gang boede lige overfor Højskole

foreningen, kon sta te rede mange Gange, at der

slet ikke v a r Lys i Læ sestuernes V induer om Af

tenen. Det tykke Støvlag, d e r allevegne hvilede

p aa Reoler og Hylder, vidnede tydeligt nok om,

at Bøger og B lade kun blev b rug t meget lidt.

B ibliotheket havde den Gang til Huse hø jt oppe

i et T aa rnvæ relse, og kun de Medlemmer, der

v ar sæ rligt godt kendt, fand t Vej derop. I det ny

op rettede Medlemsblad førtes F o rhand linge r om

at nedlægge de daglige Lokaler og lade F o ren in

gen fo rtsæ tte sin V irksomhed som Fo red rags

foren ing alene. Heldigvis v a r d e r megen Mod

stand mod denne P lan , og det vilde sikkert og-

saa have væ ret til ubodelig Skade fo r F o ren in

gen, om den v a r blevet realiseret. Men gjorde

dette Fo rslag ikke andet godt, saa viste det dog,

at det v a r meningsløst at have disse Lokaler,

n a a r de ikke blev b rug t, og det va r maaske al