KøbenhavnsHøjskoleforening

ligevel denne S iøjhedsperiode, de r tilsidst fik Be

sty relsen og nogle af Medlemmerne til at indse,

at d e r m aa tte gøres noget alvorligt, om ikke det

hele skulde forsumpe. Som det v a r meget n a

tu rlig t, v a r det nogle af de unge, d e r begyndte

at a rbe jde fo r igen a t gøre det lidt hjem lig t i

Foren ingen . De æ ldre, som havde deres egne

H jem h e r i Byen, tænk te natu rligv is ikke saa

meget p a a denne Side af Sagen, men de over

vejede, hvad d e r kunde gøres, for at Fo ren ingen

igen kunde komme økonom isk p a a Fode. Men

de unge, som savnede et T ilho ldssted herinde ,

begyndte at sam les i Loka le rne hver Lø rdag Af

ten fo r at læ re h in and en at kende. I Begyndel

sen kneb det lidt. Der kom kun nogle faa, som

kendte h in and en i Fo rvejen , og de søgte saa at

gøre det hyggeligt med h inanden .

D am erne

syede og H e rre rn e læste op fo r dem og sp il

lede Skak med h inanden . Men sn a rt blev m an

k la r over, at d e r ogsaa m aa tte gøres hyggeligt i

Lokalerne, fø r det kunde blive h jem ligt deroppe.

Saa b rode rede nogle velvillige D am er en Kaffe

dug, og H e rre rn e købte Lodsed ler p aa den, og

fo r de indkom ne Penge købtes de berøm te Kurve

m øb ler til den stille Læsestue, som den Gang

v a r Dagligstue. Og sn a rt begyndte disse L ø r

dagsaftener at vinde s tø rre T ilslutning, og de

unge opdagede sna rt, at h e r var god Lejlighed

til at læ re h inand en at kende. Det var op rind e

ligt Meningen, at der kun skulde være » fritSam -

væ rx p aa disse Aftener, men sn a rt blev m an

k la r over, at d e r m aa tte lidt U nderho ldn ing til