KøbenhavnsHøjskoleforening

det kan den m aaske nok, men det siger sig selv,

at d e r saa ikke b liver meget til at gennem føre

R e fo rm e r fo r med Hensjm til Lokaler. Man

kan jo nok tale om, at det v a r r a r t at faa s tø rre

Sam lingsstuer, navn lig en m e re hyggelig Daglig

stue, og et bed re Musikværelse med et o rd en t

ligt K laver o. s. v., og m an kunde ogsaa fo re

stille sig, hvo r r a r t det vilde væ re med en v ir

kelig stille Læsestue, hvo r d e r kun m aa tte læses,

og en eller flere m ind re Sale til D iskussioner

og K u rsus o. s. v. — men kun T iden kan vise,

om d e r b liver Raad til at rea lise re slige P lane r.

— Enkelte d rømm e r endogsaa om en egen Byg

ning, og s ikke rt er det, at det vilde væ re meget

værd fo r Foren ingen , om den f. Eks. selv havde

Raadiglied over sin Fo red rag ssa l til alle T ide r;

men foreløb ig t er det kun Drømme, som van

skeligt lader sig gennem føre. Men p aa den an

den Side er den fø rste Betingelse fo r en P lans

Gennem førelse jo altid den, at en eller anden

e lle r m aaske flere d rømm e r om eller tæ nk e r

p aa at faa den gennem ført. — I Ø jeblikket a r

b e jd e r et Udvalg af Bestyrelsen fo r Fo rb ed ring

a f P ladsforho ldene .

Men det er jo ikke S tuerne alene, d e r skaber

e t H jem , de r m aa ogsaa P e rson e r til, d e r kan

sæ tte deres P ræ g p aa H jemmet. Og fo r H ø j

sko leforen ingens Vedkommende vil det jo sige

dem , de r leder det daglige Arbejde. Ogsaa h e r

er de r Vanskeligheder. H id til h a r A rbejds

k ra ften altid væ ret frivillig og ulønnet, og det

kan ikke nægtes, at n a a r Fo ren ingen er saa