513 / 603
BAKTERIOLOGISKE FORSØG.
5 0 5
over Y v e rb e tæ n d e ls e hos Køer, en Sygdom der ogsaa har stor
Betydning for Mejeribruget.
B
ang
har paavist (1889), at der findes
en Række Bakterier med Evne til at fremkalde den, og Uligheden
i Sygdommens Forløb skyldes i det mindste til Dels de forskellige
Bakteriers Egenskaber, hvilket Forhold det er af Vigtighed at være
klar over ved Indledningen af en rationel Behandling.
Den bakteriologiske Forskning sætter os nu bedre end tidligere
i Stand til at definere de forskellige Infektionssygdomme og at klare,
hvad der i Virkeligheden bør regnes til den ene eller den anden.
Et Eksempel herpaa er Laboratoriets Arbejder over R ødsyge .
B
ang
paaviste 1889 Rødsygebacillen som Aarsag til en hos Svin
ret almindeligt forekommende, kronisk Hjertelidelse, Endocarditis.
1891 gav
J
en sen
Bevis for, at ligeledes Knuderosen og tør Hud
brand hos Svin er Former af Rødsyge. Vor Opfattelse af denne
Sygdom blev som Følge af disse Arbejder betydeligt modificeret.
Den viste sig at være almindeligt udbredt og at forekomme i
klinisk vel karakteriserede Former, sandsynligvis beroende paa
Bakteriernes ulige Virulens. Da to tyske Forskere senere fandt
Rødsygebaciller i Tonsiller og Tarmfollikler hos sunde Svin, be
gyndte
J
e n sen
og
B
ahr
i 1891 omfattende Undersøgelser for at
kontrollere og fuldstændiggøre denne Angivelse. Det viste sig da,
at Rødsygebacillen næsten konstant forekommer paa Slimhinden i
Svinets Fordøjelseskanal. Der kastedes ved denne Opdagelse nyt
Lys over Rødsygens Ætiologi. Man kunde forstaa, hvorfor det
ikke rigtig vilde lykkes at bekæmpe den med Isolering og Desin
fektion alene. Den eneste Behandlingsmaade, af hvilken man for
Fremtiden kunde vente Resultat, maatte blive Beskyttelsespodning.
Ved eksperimentale Arbejder af
B
ang
(1890 og 1892) og
J
en sen
(1897) er vort Kendskab til N e k ro s e b a c ille n s interessante morfo
logiske og biologiske Egenskaber bleven betydelig udvidet. De har
fundet Bacillen ved Sygdomme hos næsten alle vore alminde
lige Husdyr samt hos adskillige vilde Dyr og har paavist, at den
kan være Aarsag til Lidelser i de mest forskellige Organer, f. Eks.
Leverbyld hos Køer, difteritisk Skede-Inflammation hos Køer, Kron-
fistel hos Hest, og Brand i Tyktarmen hos Svin, en almindelig
Komplikation til Svinepest.
Laboratoriet har ogsaa beskæftiget sig med Hestens Infektions
sygdomme, K væ rk e , Lungesyge, Snive og Influenza. Angaaende
Kværkens Patogenese har forskellige Teorier afløst hverandre.
V
i
borg
forfægtede i sin Tid, at den var smitsom. Det blev forundt
hans to Landsmænd
J
e n sen
og
S
and
at bevise Rigtigheden af denne
Teori. 1887 kunde de meddele, at de havde opdaget Kværkens
specifike Smitteemne, og Aaret derpaa offentliggjorde de deres Stu-
64