5 0 0
FORSØGSLABORATORIET.
for enkelte Foderstoffer — nemlig det for Forstaaelsen af Omsæt
ningerne i Organismen og for Praksis lige betydningsfulde Spørgsmaal
0111
Malkekoens Æggehvidebehov, særlig om Æggehvideminimum
ved forskellig Mælkeproduktion. I dette Øjemed blev der ikke blot
som tidligere foretaget Analyser af Foderet, men ogsaa Bestemmelse
af den udskilte Kvælstof-Mængde i Gødning og Urin, i hele For
søget opsamlet (under Udtømmelsen) af dertil engageret Vagt. Ved
Ombytning af Bomuldskager i et bestemt Grundfoder med Roer
iagttog man, at Ombytningen indtil et vist Punkt kunde foretages
uden tilsyneladende stærkere Nedgang i Mælkemængde end normalt,
uden Nedgang i Mælkens Fedtindhold og uden at Dyret behøvede
at tilskyde af eget Kvælstof, idet Dyret sparede ganske betydeligt
paa Kvælstof ved Indskrænkning af den i den faste Gødning men
især i Urinen indeholdte Kvælstofmængde; blev saa meget Oliekager
(Kvælstof) ombyttet med Roer (kvælstoffrie Stoffer), at Minimums
grænsen for Kvælstofbehovet blev overskredet, maatte Dyret tilskyde
Kvælstof, samtidig med at Mælkemængden tog kendeligt af. Bestemt
Angivelse af denne Grænse kan ikke ske, den betinges foruden af
Dyrets Individualitet og Mælkemængde i væsentlig Grad af Foderets
Indhold af kvælstoffrie Stoffer. Men det fremgaar dog tydeligt af
Forsøget, at Grænsen ligger meget lavere end hidtil antaget; Labo
ratoriet fandt saaledes hos en Ko paa 16 kg Mælk (og c. 480 kg
levende Vægt) ved Grænsen c. 200 gr Kvælstof i alt i Foderet
(1.25 kg Raaprotein), paa 10 kg Mælk ved c. 165 gr Kvælstof (1.03
kg Raaprotein), naar Mængden af Kulhydrater og Fedt i Foderet
var stor. Det viste sig videre, at Koen kunde vedligeholdes ved
adskillig mindre Æggehvide end før antaget, Køerne holdt sig i
Kvælstofligevægt selv ved en saa lille Kvælstofmængde i Urinen
som 25—30 gr (156.2—187.5 gr Raaprotein, svarende til c. 220—
350 gr fordøjeligt Raaprotein pr. 1000 kg levende Vægt), og det
maa specielt bemærkes, at disse Tal betegner Koens Behov for Kvæl
stof eller Æggehvide -j- Amider (Raaprotein), ligesom Laboratoriet
har paavist, at i flere Tilfælde syntes Urinkvælstoffet udelukkende
eller næsten udelukkende at stamme fra Foderets Amider, og disse,
mener Laboratoriet, i omhandlede Forsøg ikke blev omdannet til
Æggehvide. Videre indeholder Beretningen Undersøgelser over For
døjeligheden af Raaæggehviden og Raaproteinet i Foderet og paapeger
Upaalideligheden af de Fordøjelseskoefficienter for enkelte Foder
stoffer, tyske labeller indeholder, idet disse »tilsyneladende« Ko
efficienter afhænger af Foderets Næringsstofforhold. Spørgsmaalet
om tordøjelsesdepressionen af Æggehvide ved Tilskud af store
Mængder Kulhydrater behandles indgaaende, Depressionen er et
uvirkeligt Begreb, den fremkommer kun derved, at Tarmkvælstoffet




