506 / 603
4 9 8
FORSØGSLABORATORIET.
I det hele og store viste Majs sig at kunne erstatte Blandsæd, idet
der dog var cl lille Udslag i Mælkemængde, Vægtforøgelse og Smør
kvalitet lil Fordel for Majs, i Mælkens Fedtindhold til Gunst for
Blandsæd. Majs bevirkede videre en ringe Stigning i Smørrets
Jodtal, Lvsbrydningstal og Indhold af flygtige Syrer, ligesom Smørret
lod sig udkærne ved lavere Temperatur end Blandsædsmørret. Ved
Udbindingen af Køerne paa Græs fremkom en temmelig stor Stig
ning saavel i Mælkemængde som i Fedt- og Tørstofindhold i Mælken.
Efter 2 å 3 Tidøgns Perioder var denne Virkning af Udbindingen
i det væsentlige udvisket.
53. B e re tn ing .
F . F
r iis
.
1902. Kort Meddelelse om Fodrings-
forsøgene med Malkekøer 1900—1901 samt Redegørelse for Labora
toriets Standpunkt til forskellige omdebatterede Spørgsmaal For
søgene vedrørende. Foruden den foreløbige Meddelelse
0111
nævnte
Forsøg indeholder Beretningen en Redegørelse for det Standpunkt,
Laboratoriet indtager angaaende de i disse Aar omdebatterede
Spørgsmaal
0111
Berettigelsen af et Arbejde paa Bestemmelse af
Foderstoffers »Erstatningstal«, del korrekte i at opgøre et Forsøgs
Talresultat som Gennemsnit af Tallene fra Forsøgsrækker paa de
enkelte Gaarde, selv
0111
disse sidste Tal varierer stærkt, samt en
delig angaaende Ufuldkommenheden af de kemiske Analyser af
Foderstofferne og de i Praksis anvendte Gennemsnitstal for Næ
ringsindhold, hvilket efter Laboratoriets Mening leder til, at »den
egentlige relative Vurdering af Foderstofferne maa foretages af
K ø e rn e , og den finder sit Udtryk i Erstatningstallene«.
55. B e re tn in g . F.
F
r iis
.
1904. 13de og 14de Aars Fodrings
forsøg med Malkekøer. Forsøg over Roetørsloffets Foderværdi for
Malkekøer. Forsøgene blev foretagne paa 7 Gaarde med 458 Køer.
1 Pd. Roetørstof kunde temmelig nøje erstatte 1 Pd. Blandsæd,
hvad Mælkemængde og Legemstilvækst angaar, idet dog Roerne
har givet bedre Udbytte sammen med rigelige Oliekager end sam
men med en ringe Mængde. Runkelroer har haft en ubetydelig
Overvægt over Korn, Kaalrabi en ringe Mindreværdi. Paa Mælkens
Fedtindhold har Erstatningen af Korn med Roer praktisk talt
i tigen Indflydelse øvet, kun en ubetydelig Nedsættelse i Fedtpro
centen kan konstateres. Laboratoriet har nu tilvejebragt Talmate
riale fra i alt ca. 3500 Køer, visende, at endog ganske vidtgaaende
Forandringer i Foderets Sammensætning ikke eller kun uvæsentlig
har indvirket paa Mælkens Fedtprocent. Beretningen indeholder
fremdeles: Udbytteberegninger over forbrugt Foder og udvundet
Mælk — det er første Gang, Laboratoriet har foretaget saadanne
Beregninger. Videre: »Tilnærmet Bestemmelse af Erstatningstal
lor visse Oliekager«. »O
111
Æggehvidespørgsmaalet særlig med