503 / 603
FODRINGSFORSØG.
4 9 5
øget Mælkemængde og Legemsvægt, dels besparet Halm. Paa Mæl
kens Sammensætning syntes Erstatning af Kraftfoder med Rodfrugter
praktisk talt ingen Indflydelse at have, en Ubetydelighed mindre
Fedt i Roeholdenes Mælk kan næppe tjene som Bevis paa saadan
Indvirkning. Tilskud af Rodfrugter kan ikke ses at have forandret
Fedtprocenten eller at have givet tynd Mælk, tværtimod var Vand
indholdet i disse Holds Mælk mindre end i Normalholdenes Mælk
(ingen Rodfrugter).
20.
B e re tn in g . N. J.
F
jo r d
.
1890. 3dje Aars Fodringsforsøg
med Malkekøer 1890. Fortsat Sammenligning mellem Kraftfoder
og Roer. Disse Forsøg danner en direkte Fortsættelse af de
2
fore-
gaaende Vintres. Det blev iværksat paa
8
Gaarde med 304 Køer.
Som Erstatningstal for Turnips valgte man denne Gang
1272
. Re
sultatet saavel ved Tilskud af Roer som ved Erstatning af Kraft
foder med Roer var i alt væsentligt som de foregaaende Aar; man
kunde dog denne Gang ikke spore nogen Overvægt i Mælkemæng
den hos »Kraftfoderholdene« (uden Rodfrugter). Den Mening, som
blandt Landmænd siden forrige Aars Forsøg havde gjort sig gæl
dende, at Rodfrugterne maaske vilde give større Udslag sammen
med oliekage-rigere Kraftfoder, fandt for enkelte Gaardes Vedkom
mende vistnok Bekræftelse. Hvad særlig Mælkens Sammensætning
angaar har 3 Aars Forsøg givet det for Praksis betydningsfulde
Resultat, at hverken Erstatning af 2—4 Pd. Kraftfoder med ækvi
valente Mængder Rodfrugter eller Tilskud af Rodfrugter til en før
tilstrækkelig Ration, bestaaende af Kraftfoder, Hø og Halm, har
haft nogen Indflydelse paa Mælkens Fedtprocent — mulig har Er
statningen foraarsaget en ganske uvæsentlig Formindskelse i Fedt
procenten, medens Tilskuddet snarest har bevirket en ringe For
mindskelse i Mælkens Vandindhold.
27.
B e r e tn in g .
F . F
r iis
.
1892. 4de og 5te Aars Fodringsfor
søg med Malkekøer 1891 og 92. Sammenligning mellem Korn og
Oliekager. Til disse Undersøgelser blev anvendt 480 Køer paa
8
Gaarde. Medens tidligere Foderværterne havde haft frie Hænder
til selv at bestemme Kraftfoderets Art og »Normalfoderets« Sam
mensætning, var det nu væsentlig Foderets Størrelse, som blev
fastsat af Værterne. Resultatet var, at ved Overgang fra oliekage
fattigere lil -rigere Kraftfoder steg Mælkemængden, medens Halm
forbruget var ens. Legemsvægten syntes knapt at holdes saa godt
oppe i Holdene med mindst Oliekager som i de andre. Paa Mæl
kens Fedtindhold har de forskellige Kraftfoderblandinger ingen Ind
flydelse haft. Det har saaledes af de 5 Aars Forsøg med 1152 Køer
vist sig, at selv betydelige Forandringer i Foderets Sammensætning
kun har fremkaldt ganske uvæsentlige Ændringer i Mælkens Sam