500 / 603
4 9 2
FORSØGSLABORATORIET.
Galte cud for ikke kastrerede Søer, medens der ingen Forskel var
ved yngre Dyr.
42. B e re tn ing .
F . F
r i i s
.
1899. Fodringsforsøg med Svin
1895—98. Kaalrabi—Turnips. Hvede—Byg. Forskellige Slags Me
lassefoder. Palmekager og Majs med Hensyn til Flæskets Kvalitet.
Disse Laboratoriets sidste Fodringsforsøg med Svin er udført paa
10 Gaarde med 709 Svin. Der blev prøvet 2 Turnipsracer, 1 Kaal
rabi- og 1 Runkelroesort. Paa Grund af Turnipsens og Ivaal-
rabiens større Vandindhold ombyttede man denne Gang i de fleste
Rækker kun V* af Kornfoderet med Rodfrugter (smlgn. 26. Beret
ning). Man fandt ogsaa nu, at Roerne kunde ombyttes omtrent
efter Tørstofindholdet; men 90—100 Kvint Tørstof — som man
her tog til Erstatning for 1 Pd. Korn (smlgn. 26. og 30. Beretning)
— kunde knapt træde i Stedet for 1 Pd. Korn, hvorfor Labora
toriet antager, »at 1 Pund Tørstof i Runkelroer meget nær vil
kunne erstatte 1 Pd. Korn«. Runkelroerne havde gennemsnitlig
en ringe Overvægt over Kaalrabi, og disse igen over Turnips. Hold,
som fik mere end 1A af Kornet ombyttet med Kaalrabi eller Tur
nips, udnyttede disse daarligere end de andre Hold. livede og
Byg havde samme Værdi — den første havde maaske en lille
Overvægt. De undersøgte 2 Slags Melassefoder kunde ikke er-
slalte lige Dele Korn; Handelsværdien af disse Stoffer var imidler
tid saadan, at 1 Pd. Tilvækst ved dem faldt billigere end ved
Korn. For Blodmelassen var Resultaterne noget forskellige, i pas
sende Blandinger kunde den erstatte lige Vægtdele Korn.
III. B edømm e lse a f F læ sk e ts K v a lite t.
Efter afsluttet Fedning af samtlige Forsøgssvin blev der paa
Slagterierne foretaget K v a lite tsb e d øm m e ls e r af Slagtevarerne.
Hovedresultatet af disse er: Rug, Byg, Hvede, Rodfrugter, Jordnød-
og Palmekager gav alle omtrent lige fin Vare, mulig har Mælk givet
vel saa godt Flæsk som Valle, og Rodfrugterne en Ubetydelighed
blødere Flæsk end Korn. Solsikke- og Hampefrøkager sammen
med Mælk gav blødere Flæsk end Byg, sammen med Valle har de
ikke skadet, med mindre 2A eller mere af Kornfoderet blev om
byttet med Solsikkekager. Majs bevirkede, i hvert Fald i saa store
Mængder som i Forsøgene, blødere Flæsk; denne mulige uheldige
Indflydelse kan ophæves, naar Majsen udelades den sidste Tid af
Fedningen. Melassefoder -f- Majs gav mindre Blødhed end Majs,
ligesom Palmekager i en Mængde
73
af Foderet eller Va af Foderet,
efterat Dyrenes Vægt var naaet 120 Pd., »formaaede helt at ophæve
Majsens uheldige Indflydelse paa Flæsket«. Saavel ved Majs- som ved
Solsikkekageforsøgene viste det sig, al Flæsket blev blødere i kolde