495 / 603
FODRINGSFORSØG.
4 8 7
af de Undersøgelser, som
F .t o r d
i
1866
foretog angaaende »Varme
graden i det Indre af store Stykker Kød under dets Kogning«. Fra
dette Arbejde blev
F j o r d
efterhaanden ledet over i sine Forsøg
paa Mejerivæsenets Omraade, hvortil det væsentligste Stød blev
givet i
1874,
da Konferentsraad
T e s d o r p f
henvendte sig til ham
om Vejledning angaaende Opb.evaring af Is til Mejeribrug.
F j o r d s
fø r s te F o d r in g s f o r s ø g kan siges a tvæ re udført Vin
teren
1877—78,
idet forskellige Ejendommeligheder ved Kærnings-
forsøgene den Vinter ledede Tanken hen paa, at Forsøgskøernes
Foder i denne Tid inaaske kunde være Aarsag til »tung« Mælk —
til Mælk, hvis Fløde langsomt steg op.
De s y s tem a ti s k g e n n em f ø r te F o d r in g s fo r s ø g begyndte
imidlertid først Vinteren
1883—84
og blev foranlediget ved Mejeri-
væsenets raske Udvikling i Landet, særlig ved den tiltagende Ud
bredelse af Centrifuger paa Mejerierne samt Oprettelsen af Fælles-
og siden
1882
af Andelsmejerier, hvortil ikke mindst
F j o r d s
Forsøg
paa Mejerivæsenets Omraade gav Stødet. Blandt Publikum be
gyndte nemlig den Mening at gøre sig gældende, at centrifugeret
Mælk var meget mindre værdifuld som Menneskeføde og Foder for
Kalve og Grise end haandskummet, ja maaske endog var utjenlig
i disse Øjemed. »Fæster den Tro Rod, at den centrifugerede Mælk
ikke duer lil Foder, vil Fællesmejerisystemet være dødsdømt«, siger
F j o r d
i denne Anledning, og han gik derfor i Gang med sine første
egentlige Fodringsforsøg (med Kalve og Grise). Ud »heraf udviklede
sig gradvis den lange Række F o d r in g s f o r s ø g m ed Svin.
Mellem praktiske Landmænd var der ytret Tvivl om, hvor vidt
man ikke overdrev noget Betydningen af Rodfrugter i Malkekvægets
Foder, i hvert Fald naar de blev givet som »Tilskud til et i øvrigt
nogenlunde rigeligt Foder«.
F j o r d
havde allerede erobret sig af
gjort Tillid blandt Landmændene, han blev anmodet om at søge
disse Spørgsmaal udredet, og skønt modstræbende gav han dog
efter og satte Vinteren
1887—88
i Gang sine første F o d r in g s f o r
søg m ed M a lk ekø e r.
Efter 1877 blev Forsøgspersonalet talrigere og talrigere;
S
t e i n s
Laboratorium, som før af og til havde udført Mælke- og Smør
analyser, fik en egen Afdeling for kemiske Undersøgelser for For
søgene med Cand. polyt., senere Professor V. S to rch som Forstan
der. Snart indsaa F jord , at der trængtes til en Centralanstalt for
Forsøgenes Ledelse, og 1881 fremkom han med Forslag om Opret
telse af et Forsøgslaboratorium — en Centralstation for »det bevæ
gelige Forsøgsstationssystem paa Mejerivæsenets og dermed be
slægtede Omraader«. Forslaget blev enstemmig vedtaget i Rigs