499 / 603
FODRINGSFORSØG.
4 9 1
betydelig ringere Foderværdi end Korn. Raa Roer (Eckendorfer
eller Elvetham) og- kogte Kartofler, givet sammen med Korn, Mælk
eller Valle i meget forskellige Næringsstofforhold, kunde erstatte
Korn i Forholdet 1 IM. Korn =
8
Pd. Roer = 4 Pd. Kartofler. De
før fundne Erstatningstal for Korn, Mælk og Valle blev bekræftede
ogsaa i de anvendte Blandinger, Mælk »kom ikke mere til sin Ret«
sammen med Korn og Rodfrugter end sammen med Korn alene.
Raceforsøgene gav samme Resultat som i forrige Række (15. Be
retning), »Ursvinet«1) øgede en Smule mindre end de forædlede
Racer.
26.
B e re tn in g . F.
F
riis
og
P .
V. F.
P
e t e r s e n
.
1892. Fodrings
forsøg med Svin i Aarene 1890—92. A. Korn og Hvedeklid.
B. Korn—Runkelroer (og Sukkerroer). Forsøg med 344 Svin paa
6
Gaarde. Grove Hvedeklid kunde ikke erstatte Korn, end ikke 7A
Klid var fuldt tilstrækkeligt. Roerne — 4 forskellige Racer — kunde
med Fordel indgaa med op til 2/s af det samlede Foder; de er
stattede hverandre i Forhold til deres Sukker- eller Tørstofind
hold, og 80
—
90 Kvint Roetørstof havde meget nær erstattet 1
P d .
Korn.
30. B e r e tn in g . F.
F
r iis
.
1895. Fodringsforsøg med Svin i
Aarene 1891—94. Sammenligning mellem: Korn —Roer—Gule
rødder (og Turnips). Korn—Oliekager—Roer. Byg og Majs. Dansk
og russisk Byg. Slagtningsforsøg. Kornforbrug til 1 Pd. Tilvækst
ved svagere og stærkere Fodring. Vinter- og Sommerforsøg. Store
Svin. Galt og So. 9 Gaarde med 963 Svin. Der blev udtaget
3 Roeracer og 4 Gulerodracer. Saavel Roerne som Gulerødder
erstattede hverandre efter deres Tørstofindhold. Det ved For
søgene i 26. Beretning anvendte Erstatningstal (c. 84 Kvint Roe
tørstof lil 1 Pd. Korn) fandt man denne Gang for lidt, Rod
frugterne i denne Mængde gav lige over for Korn »et betydelig
mindre Udbytte«. 1 Pd. Turnips kunde ikke i nogen af de an
vendte Blandinger erstatte 1 Pd. Valle (eller Va Pd. Mælk). Lige
saa lidt som i 1887—88 (15. Beretning) gav Oliekager denne Gang
— i Forbindelse med Korn og Mælk eller Valle — større Tilvækst
end Korn; sammen med Roer udnyttes Kagerne noget bedre, dog
har Roerne ikke bevirket, at Kagerne »tilnærmelsesvis har givet et
saadant Udbytte som ved Malkekøer, hvad Tilvæksten angaar«.
Majsens Værdi blev fundet mindst lig Byggets, ligesom russisk Byg
ikke var dansk Byg underlegen. Store Svin (over Slagterivægt) behø
vede mere Foder lil 1 Pd. Tilvækst end mindre Svin, og det syntes,
som der ved dem var en for Resten uvæsentlig større Tilvækst for
*) Flere af disse var dog efter Yorkshire Orner.