133 / 140
— 130 —
lige Selvstyrelse . . . . har han paa Grund af Tider
nes Ugunst kun kunnet udrette lidt eller intet«.
Han har gjort det danske Folk til det Demokrati,
det nu er, han mere end nogen anden. Det vil
leve længere end Nederlaget i Kampen med Provi
soriet. Det vil leve, naar Estrups Gerning forlængst
er død. Det vil ogsaa leve, naar Enkelthederne i
Bergs politiske Gerning forlængst er glemte.
Thi det er det mærkelige ved denne Politiker, at
opløst i Enkeltheder bliver hans Gerning saa fuld af
Fejlgreb, at den næsten synes mislykket, men taget
under eet bliver den en enestaaende Indsats i vort
nationale Liv. Styrken, Omfanget af og Udholden
heden i hans Paavirkning kan have gjort meget.
Man kan henvise til de Tusinder af Mile, han har
rejst som Agitator og Taler, til det Net af Blade og
Foreninger, hvormed han har omspændt Landet.
Der var noget kæmpemæssigt i Bergs Dimensioner,
i et saa lille Land fyldte han umaadeligt. Men det
kvantitative forklarer langt fra Sagen. Der maa og
saa have været en Egenskab i Bergs politiske Ar
bejde, hvoraf dette Gennembrud, som den Bergske
Politik betyder, forklares, og som ingen Vippen op
og ned kunde standse i hans levende Live, og intet
Tilbageslag har mødt efter hans Død.
Han var f o l k e l i g , dette er Sagen, og hans Folke
lighed havde en til det d a n s k e Folk særlig til
passet Natur. Han var derfor altid i Plan med sit