131 / 140
— 128 —
søvnløs som han havde været den foregaaende Nat,
maatte han efter Middagen paa Stengaarden tage
sig en Times Søvn. Men saa var han atter i Aande,
satte sig i Sofaen, omgivet af sine 16 Trofaste,
hvoraf kun en eneste manglede, og gav nu i store
Træk en Oversigt over hele Landets politiske Geo
grafi, gik fra JCres til Kres og gjorde Regnskabet op
for det kommende Valg. Saa greb han Kortene og
satte sig ved L’hombrebordet.
Saaledes døde han, saa at sige med Valget paa
Læben og med Kortene i Haanden. Da han kom
hjem, sagde han til sin Hustru: »Dagen er gaaet
godt, men jeg er forfærdelig træt«. Om Natten kom
saa Døden, brat og let. Den 28. November 1891 var
Berg død. Hans Ønske opfyldtes, som han engang
havde udtalt: Gud høre min Bøn og give mig en
hurtig Død, at jeg aldrig maa leve den Dag, da jeg
ikke kan arbejde!
Det var nogle forfærdelig graa og mørke No
vemberdage, da Berg døde. I Kjøbenhavns Gader
var der mørkt og vaadt den hele Dag, og udover
Landet stod den lave Regntaage over de plørede
Veje og Marker. En knugende Haabøshed maatte
lægge sig over alles Sind, som havde bevaret en
Smule af Bergs stærke Haab om, at Grundlovs
kampen skulde ende uden et ydmygende Nederlag
for Demokratiet. Thi med hans Død sluktes den
sidste Rest af dette Haab. Nu var Nederlaget en
given Sag.