126 / 140
— 123 —
riger, et jydsk og et sjællandsk. Og saa fik han end
da, da det Korsgaardske »Aftenbladet« efterhaanden
var sejlet om i et helt andet Farvand, sat et nyt
Bergsk Blad paa Benene i Kjøbenhavn. Det hed
»Venstrebladet« og udkom fra 1. Oktober 1889 med
Berg selv til Redaktør.
Hvad Under da, at de andre Venstreførere fik
onde Drømme af at stirre paa Bergs Valgsejr i
Januar 1890. Holstein drømte om det Øjeblik, hvor
han paany skulde være nødt til at underordne sig
Berg. Det vilde han ikke, og han gik derfor ud af
det politiske Liv. Bojsen saa paa Væggen en Skrift,
hvori der stod: Mene, Mene, Du venter saa længe,
til det bliver forsiide! Han tog derfor sin Beslut
ning, den længe opsatte, om nu at gøre det af
gørende Skridt til et storpolitisk Forlig med Estrup.
Hørup endelig, han hørte i Drømme Bruset af
Vælgermassens Bifald fra de store Bergske Møder
og tænkte ved sig selv: Han overfløjer os! Vi maa
op paa Siden af ham eller foran ham! Han traadte
derfor atter ud af Kulissen og frem paa de aabne
Brædder.
Hermed var de kommende Aars Politik bestemt.
Og hermed var det ogsaa en given Sag, at Berg og Hø
rup atter maatte mødes, og at det var Hørup, der maatte
gaa til Berg. Saaledes som det jo ogsaa skete i Efter-
aaret 1890. Dér ligger det andet Punkt af Betyd
ning i Bergs sidste politiske Gerning. Det første var,
at han stiftede et særligt Parti, B e r g i a n e r n e ,