124 / 140
— 121 —
det var blandt dem, at Berg med det Sympatiens Blik,
der finder i det skjulte, fandt de unge Mænd, frem
for alle I. C. Christensen, der skulde forynge hans
Politik og arve hans Rige.
At følge Bergs Valgsejr i Januar 1890 paa Kortet er
som at marschere ad den Bergske Hovedrute. Skjern,
Ringkøbing, Holstebro, det var først og fremmest sikre
Sejrsvindinger for ham. I Ringkøbing valgtes ved dette
Valg I. C. Christensen første Gang med overvældende
Majoritet mod den moderate Clausager. Saa er der
Bække, ’Levring, Løvel. Det er Grænseegne til
Heden og det var ligesaa 3 Erobringer for Berg. I
Løvel valgtes Anders Nielsen, det var Bergs andet
Fund. Endvidere erobrede han i Jylland Nibe og
Hørning. Og det var ikke blot ved dem han vandt,
men ogsaa ved dem, han slog, at Valget fik sin særlige
Bergske Farve. Dem, han slog, det var den Gruppe,
der kaldtes »Gammel-Avlsgaard«, Folketingets ivrig
ste Kroge-Politikere, med Villads Holm og Thorup
som Anførere, dem, der altid havde krydset Bergs
Bane. Nu endelig fik han Ram paa dem.
I alt vandt Berg ved dette Valg 9 nye Pladser, og
hans Parti var nu 17 Mand stærkt.
12. Fremad paany. Død.
Et ringe Tal naturligvis, men alligevel et Tegn
paa, at der var ny Vækst i Vælgerfolket, og at Jor
den, naar den bearbejdedes tilstrækkeligt længe og
dybt, kunde føde en ny og stejlere Venstreslægt, mod