119 / 140
— 116 —
ding den 12. Juni 1887, hvori han for Vælgerne be
kendtgjorde sit Brud med det øvrige Venstre, ud
talte han om Bojsen: »Der er saaledes iblandt de
Navne, jeg har nævnt, særlig eet, om hvis Kærlig
hed til den danske Almue jeg aldrig har tvivlet, og
hvis Syn paa Udviklingen jeg i mange Maader
deler.«
Men Bojsen afviste Frieriet. Han opsagde et
hvert politisk Makkerskab med Berg derved, at han
og N. I. Larsen sprængte Berg ud af »Morgen
bladet «s Bestyrelse ved at fjærne den af ham ind
satte Redaktør, Hr. Korsgaard, fra Stillingen. Naar
selv den fromme Frede Bojsen greb til saadanne
Midler, maatte Berg føle, i hvilken Grad han havde
mistet sit Terræn paa Rigsdagen.
Men uden et Øjebliks Forknythed optog han Kam
pen for at vinde fremad igen. Haabløshedens
Følelse var ham ganske fremmed. I samme Nu
»Morgenbladet« blev slaaet ham ud af Haanden,
stiftede han, for ikke at være helt uden Organ i Ho
vedstaden, det lille Skillingsblad »Aftenbladet«, som
endnu frister en meget lidt respekteret Stilling
blandt Smaabladene, men som altsaa begyndte sin
Bane som Organ for Bergs »rene Venstre«. Det stilede
dog meget snart løs paa den rene Skillingsjournalistik,
uden at Berg dog tog sin beskyttende Haand fra
det, og han er derved i Grunden bleven en Pioner i
denne Journalistiks dengang ganske ubetraadte
Jord. Og dette lille Træk hører i høj Grad med til