116 / 140
— 113 —
denne Følelse mødtes især Hørup og Holstein, men
ogsaa de to fødte Modstandere Hørup og Frede
Bojsen.
Allerede straks efter Provisoriet havde Berg stødt
paa denne Understrøm af Uvilje. I Sommeren 1885
havde han søgt at gennemføre en Almenorganisation
over hele Landet, der skulde resultere i et Dele
geretmøde. Men Hørup og Holstein, der opfattede
denne Bestræbelse som en Stige, Berg vilde benytte
til at naa op til et Sæde ovenover dem, modarbej
dede underhaanden Sagen. Dette gjorde Berg bitter.
Endnu mere forbitret blev han, da det ogsaa i 1886
lykkedes Holstein at forpurre hans Plan om et Dele
geretmøde før Rigsdagens Sammentræden. »Greven
angreb med Raseri dette Forslag«, skrev han siden.
Allerede da laa et Brud i Luften. Endnu i Sommeren
1887, efter at Bruddet var indtraadt, fornyede Berg
sit Forslag om et Delegeretmøde. Men han fik Nej
af de andre Førere. Først i Efteraaret 1888 kom dette
Delegeretmøde i Stand, »3 Aar for sent«, skrev
Berg.
I denne Understrøm af Mistillid til Berg blandede
der sig et andet Element. Det var Modsætningen mel
lem Rigsdagspolitik og Vælgerpolitik. De andre Ven-
streførere, især Hørup og Holstein, som havde tabt
Troen paa Modstanden mod Provisoriet, vilde paa
dette Tidspunkt en Rigsdagspolitik, stilende mod For
lig, og som først skulde forelægges for Vælgerne,
naar den var en afsluttet Sag. Berg vilde en fortsat
C hristen Berg.
8