112 / 140
— 109 —
ikke o b j e k t i v t set kan være Tvivl om, at hans
Optræden »havde fremkaldt eller bidraget til at frem
kalde Forsættet« hos Noes og Nielsen. Men nu det
s u b j e k t i v e Moment? Var det Bergs H e n s i g t
at paavirke de to Mænd til at handle som de gjorde?
Uden denne Hensigt var han ikke juridisk strafbar, thi
uagtsom Meddelagtighed er ikke et strafbart Forhold.
Om dette Sagens vigtigste Moment siger Dommen, at
det »ma a h a v e s t a a e t h a m f u l d s t æ n d i g
k l a r t , at han ved sin Adfærd, tilmed efter den Au
toritet, han nød .. kastede et vægtigt og rimeligvis
afgørende Lod i Vægtskaalen«. Det er altsaa dog
kun ved at udstrække Begrebet Forsæt til den yderste
Grænse, at det blev muligt at dømme Berg. Og er
man først ude paa saa flygtige Grænser, er det utæn
keligt, at ikke et politisk Hensyn, tilmed i saa be
vægede Tider, har gjort sig gældende. Det hed sig
ogsaa, at af Højesterets 13 Medlemmer de 6 stemte
for Frifindelse.
Denne Begivenhed, at Folketingets Formand, til
med mod sin Benægtelse af væsentlige faktiske Mo
menter i Sagen, dømtes af Højesteret for Vold mod
Øvrigheden, hilstes naturligvis af Højre med dyb
Tilfredshed. Til den anden Side kastede Holstebro-
affæren et Martyrskær over Bergs Hoved som »For
svarer af Talerstolens Frihed«, ikke mindst i det let
bevægelige Kjøbenhavn, hvor man nu hurtig glemte
hans Forsøg paa at sætte Bondelandet op mod
Hovedstaden, og hvor han atter for en Tid var