![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0107.jpg)
— 104 —
10. Før og efter Provisoriet.
Da Afgørelsen kom, da den 1ste April 1885 nær
mede sig, turde han i Virkeligheden heller ikke tage
imod Slag. I sidste Øjeblik blev han ængstelig, vilde
vige af for Provisoriet, saa pludselig Faren ved det
længe planlagte Grundlovsbrud og Styrken af Mod
standernes Stilling. Men det var for sent for ham at
vende om. Det er ogsaa uklart, hvad det egentlig
var for Udveje, han tænkte sig. Efter en Meddelelse
af Holstein, bad Berg denne »om at gaa til Liebe for
i den Ilte Time at bringe en Overenskomst i Stand«,
hvad Holstein nægtede. Under en storpolitisk Debat
i Folketinget i Samlingen 1889—90 udtalte Berg sig
selv om dette Punkt. Han sagde: »Dengang Begiven
hederne udviklede sig saaledes, at Reaktionen gik lige
lukt ud mod det tomme Rum og havde forberedt det,
da ønskede jeg ikke at gaa denne Vej. Ærede Med
lemmer ville vide, at jeg for mit Vedkommende søgte
at forebygge det, saa vidt jeg kunde, og søgte at tage
Initiativ dertil«. Adspurgt af Holstein, hvad han sig
tede til, svarede han, at han sigtede »til en bestemt,
kort Brevveksling mellem ham (Holstein) og mig
(Berg)«, og at han havde raadet til at gøre »de
yderste Indrømmelser, Folketingets Ære tillod«. I
nogle Artikler i »Frederiksborg Amts Avis«, som maa
være skrevne af Berg, skønt hans Navn ikke staar
under, er dette forstærket til, at Oppositionen »burde
have taget den Ydmygelse, der da blev budt«, hvor