Previous Page  105 / 140 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 105 / 140 Next Page
Page Background

— 102 —

1884 og Sverdrups Udnævnelse til norsk Minister­

chef Dagen efter var Berg Ministeræmne for Alvor,

baade i den almindelige Opfattelse og i sine egne

Tanker. Hvor han viste sig i de nærmeste Dage efter

Valget, sprang man for ham, og han selv førte sig

ogsaa som Dagens Løve. Han sammenkaldte de

andre ledende Mænd af Partiet til et Møde i For­

mandslejligheden paa Kristiansborg og foretog her

en Fordeling af Porteføljerne. Men Dagene gik,

Kongen kom hjem fra sin Rejse, og der skete stadig

ikke noget. Snart vidstes det ogsaa, at Ministeriet

vilde blive siddende. Det fortaltes, at Estrup under

Forhandlingen i Statsraadet havde afvist Kongens

Tanke om et Forretningsministerium eller Overgangs­

ministerium og resolut spillet Berg ud som

den eneste mulige Afløser. Overfor det Alternativ

foretrak Kongen øjeblikkelig at beholde Estrup. Berg

selv har ladet forstaa, at det var Hørups Opposition

mod ham, der forspildte hans Udsigt.

Hans Skuffelse synes at have været stor. Hans

lidenskabelige Udfald i Vemmeløv-Talen hænger

vist sammen hermed. Og endnu mere hans Optræden

efter Kristiansborgs Brand om Efteraaret. Det for­

taltes, at han selve Brandnatten og paa selve Ulyk­

kens Sted med en bydende Gestus havde udbrudt:

Paa dette Sted rejses et Kristiansborg aldrig mere! I

hvert Fald lod han de følgende Dage »Morgenbladet«

udstede denne Parole. Der var ingen lyse Minder

knyttet til dette Slot, skrev Bladet, det repræsen