102 / 140
— 99 —
Vægt paa det levende Forsvar«, lyder en af hans vig
tigste Udtalelser i Samlingen 1875—76, ved 3die Be
handling af Forsvarssagen. Han var imod Kjøben
havns Befæstning af militære Grunde, fordi han fryg
tede for, at den kunde føre til Landets Deling ved
Storebælt, af politiske og sociale Grunde, fordi den
vilde gøre Kjøbenhavn til »et stærkt jærnbeslaaet og
stort Hoved, hvortil det lille Legeme i endnu højere
Grad vil blive et Annex end det er iforvejen«, og af
økonomiske Grunde, fordi den vilde hindre Hoved
stadens Udvikling ved at gøre Terrænet nærmest
udenom den til et Fæstningsterræn.
Berg lagde i det Hele Hovedvægten paa den natio
nale, demokratiske og følelsesbevægede Betydning af
Forsvaret. Det skulde ikke mindst bruges »til at
styrke vort Folk indadtil«, men ikke til at faa »saa og
saa mange kødelige Arme« eller »saa og saa mange
Mennesker til Kanonføde«. Militæret maatte navnlig
ikke blive »en Stat i Staten«, thi, som han sagde,
»mit Kendskab til Historien lærer mig, at da Bonden
lod Ridderen føre Vaaben for sig, da afgav han ogsaa
sin Frihed«. Med Hensyn til Hærordningen havde
han en Yndlingsplan, som gik ud paa, gennem
Landeværnsbatailloner at »fremkalde hvad man kun
de kalde et Folk i Vaaben«, skikket til paa én Gang at
støtte den egentlige Liniehær og samtidig indadtil
være et Frihedens og Rettens Værn. Derigennem vil
de har\ fjerne »visse Egenskaber hos det danske
Folk, en vis Magelighed og en vis Frygt for at lugte
7*