97 / 140
— 94 —
»at Venstre ikke ønsker at give Næring til en republi
kansk Bevægelse, netop derfor virkede Partiet for det
folkelige Selvstyre som det bedste Middel mod Repu
blikken«. Han var kongetro, fordi han i det Hele
var en Repræsentant for det almene og anerkendte.
Han har i Grunden aldrig kæmpet for andre Sand
heder end dem, der hører til Kategorien: 2 og 2 er 4.
Netop derfor var Berg en Folkets Mand. Og derfor
kunde han i Længden aldrig blive en Fornægter,
hverken overfor Konge, Gud eller Fædreland.
I det afgørende Øjeblik, da han troede Tidens
Fylde kommen, svingede han derfor i Virkelig
heden ikke, men optog kun sit naturlige Pro
gram. Han brød med »Europæerne«, han ønske
de et Arrangement om Forsvarssagen, han søgte
sikkert ogsaa Tilnærmelser til Hoffet. Den 1ste Ok
tober 1883 valgtes Berg til Folketingets Formand.
»Husets Leder« plejer ikke at sidde paa Ordstyrerens
tause Stol. Valget ma derfor opfattes som et Ønske
hos Berg om, ved denne Værdighed at blive højnet
og udpeget saa meget som muligt med et kommende
Venstreministerium for Øje. Som nyvalgt Formand
havde han en Tiltrædelses-Audiens hos Kongen, og
der er Grund til at tro, at han ved denne Lejlighed
har søgt en personlig Udsoning med Christian d. 9de.
Berg saa paa dette Tidspunkt lyst paa Situationen
og troede, at et Omslag stod for Døren. Hoveedstaden
var nu gennem det nystiftede liberale Parti i Færd
med at gaa over til Oppositionen og først da, følte