![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0096.jpg)
— 93 —
formelig Skolelæreren, der holder en advarende
Pegefinger op for Kongen.
Bergs Skik var
overhovedet den, at han tog Kongen i Skole.
Som Pædagogik og ikke som republikansk Sinde
lag maa det nemlig opfattes, naar Berg paa
det samme Møde i Kolding i Juli 1873, hvor han gav
denne Forklaring, »udtrykkeligt vilde fremhæve, at
man ikke maatte opfatte det saaledes, at det var
ulovligt at arbejde for en Republik. Her i Landet
havde han i de forskellige Egne af Landet hørt mange
agtede Mænd udtale sig til Gunst for Republiken.
hvis Fordele i flere Heenseender ogsaa var lettere
iøjnefaldende. (Levende Bifald). Var Bevægelsen
vokset frem til et modent, velovervejet Folkeønske,
vilde en saadan Forandring i Statsformen formentlig
lige saa let kunde tænkes — selvfølgelig efter Grund
lovens Forskrifter og i fuld Overensstemmelse med
den daværende Konge — som Statsforandringen i
1849«. Til det samme pædagogiske System hørte det
ogsaa, at han jævnlig fremhævede Frederik den 7de
paa Christian den 9des Bekostning. »Stenen over
Frederik VIFs rige Arv i Folkets Kærlighed var det
endnu ikke lykkedes Christian den 9de at faa løftet«.
Det er et Bevis paa Bergs personlige Rankhed og
hans Ønske om at give Folket noget af den samme
Holdning, at han, selv naar han talte til Kongen,
talte »fra Konge til Konge«, som et fransk Mundheld
lyder. I sit Hjærte var han nemlig en kongetro Mand.
Han skynder sig da ogsaa i den samme Tale at tilføje,