100 / 140
— 97 —
dens Tegn prædikedes der i den følgende Tid i »Mor
genebladet «s Spalter et sandt Korstog mod Lokes
Slægt. I sin Formandslejlighed paa Kristiansborg,
hvor Berg boede i denne Vinter, og hvor han skal have
følt sig saa lykkelig, udfoldede han samtidig en stor
stilet Gæstfrihed, og søgte ogsaa ved sin Personlig
heds vindende Egenskaber at gøre sig til et Midt
punkt. Meget omtalt har navnlig det Nytaarsselskab
været, hvormed han fejrede Nytaar 1884. Her op
læste Drachmann et pragtfuldt Digt, »Danmark«,
hvormed »Morgenbladet« indledede den ny Tid. Der
forekom deri denne Strofe: »End rødmer vor Ungdom,
hvor Rugbrødet gror« og tilsidst denne patriotiske
Appel: »Til Forsvar for Danmark, i Sejr, i Nød!«
Og her præsiderede Fru Betty Hennings som den
fejrede Æresdame.
Men ogsaa hans Modstandere rustede sig. Og da
Hørup og Brandes om Efteraaret havde »Politiken«
parat, slyngede Berg ved en Høstfest i Vemmeløv en
sand Banstraale mod dem. Der var et næsten person
ligt Had i denne Vemmeløv-Tale, som ellers laa
fjærnt fra Bergs Agitation. Han satte her det hade
fulde Stikord ud mod Hørup og Brandes, at de vilde
»slukke Lysene i de smaa Hjem og med klamme
Hænder borttage Hjærternes Varme«. »Skal det være
Brandesianerne eller os andre?« tilraabte han For
samlingen og fortsatte i samme Tone: »Han vilde
sætte Pris paa at vide, om Bondestanden atter vilde
være Lakaj for en Bevægelse, der udgik inde fra
Christen
Berg.
7