101 / 140
Kjøbenhavn«. Tilsidst kaldte han »Europæerne« for
»grønne Mennesker«.
Hørup gav ikke direkte Svar herpaa. Men han
lammede Berg ved at organisere en ny radikal Hær
med et stort Hovedstadsblad som sit mægtige Vaaben.
Den »intelligente« offentlige Mening, som det var saa
vigtigt for Berg at have med sig, hvis han skulde
danne Ministerium, og som han havde været paa Nip
pet til at vinde, gik hermed over paa Hørups Side.
Den liberale Bevægelse i Kjøbenhavn vendte sig fra
nu af ganske bort fra Berg. Han kom ikke mere
til at tale i »den liberale« før paa Grundlovsdagen
1891, da han atter havde allieret sig med Hørup. Og
samtidig forstærkede Hørup sin Agitation mod For
svarssagen. Thi han vidste, at her skulde den Bro
bygges, ad hvilken Berg skulde vandre over til Re
geringsmagten.
Hørup ansaa Berg for en »Militarist«. Derom fore
ligger der en bestemt Udtalelse af ham. Men Hørups
Brug af dette Ord trodsede jo dets gængse Betydning.
I Virkeligheden var Berg det stik modsatte af en
Militarist. Han var i det militære Spørgsmaal den
største Civilist, der kunde tænkes. Taget i det store
var hans Ideal » F o l k e v æ b n i n g e n«, »et Danne
virke i hver Mands Bryst«, og en Riffel i hver vaaben-
før Mands Hus. Han var altsaa principielt mod Fæst
ninger, navnlig en Landbefæstning, allermest Kjø
benhavns Befæstning. »Man lægger for megen Vægt
paa Forsvaret med Skanser og Kanoner, og for liden
— 98 —