109 / 140
— 106 —
Lad være med den a k t i v e Modstand, skønt
Bergs store Ord fra mange Lejligheder om Lande
værnet som den i n d r e Friheds Værn, og »Folket i
Vaaben«, og Riflen i hver Mands Stue, i Grunden
forpligtede ham til en Rejsning af Folket til fysisk
Modstand, og i sin Tid ogsaa af Modstanderne var
blevet opfattet som en Trusel herom. Men heller
ikke til en organiseret p a s s i v Modstand, Skatte
nægtelse, Nægtelse af at møde paa Session, Nægtelse
af borgerlige Ombuds Udførelse, gav han som be
kendte det ringeste Signal. Ja i et Partimøde nedslog
han endog Diskussionen derom. »Vi have tyve Mid
ler«, sagde han, men han nævnede eller tilraadede
ikke et eneste. I hvert Fald ikke ud over en alminde
lig og forstærket Organisation i Kresforeninger med
forøgede Bidrag til Krigskassen.
Man har bebrejdet Berg, at han, naar Taalmodig-
heden altsaa blev det eneste, Oppositionen havde at
falde tilbage paa, saa dog lod Stormklokken ringe
fra Møde til Møde den hele Sommer igennem. Men
til en Natur som Bergs vilde det have været en
overmenneskelig Fordring at stille, at han i denne
stormbevægede Tid skulde have siddet hjemme ved
sin Arne og røget sin Fredspibe. Mere end nogen
sinde trængte han i denne Tid til at plante sig ud i
Jorden og komme ud i Folket. Han organiserede da
en af sine store Rejser, dennegang ledsaget af N. I.
Larsen og Harald Holm. I Juni Maaned kom han til
Vestkysten af Jylland. Imidlertid havde Nellemann