![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0114.jpg)
— 111 —
ligvis lide under Fængselslivet, og efter nogen Tids
Forløb brød ogsaa en Sukkersyge ud hos ham, uden
at det dog vides, om den er fremkaldt af Fængsels
livet.
Han blev heller ikke behandlet som en gemen
Fange. Dansk Gemytlighed fornægter sig ikke, end
ikke bag Fængselsmuren. Da Bergs Sølvbryllup
indtraf den 22. Maj 1886, altsaa medens han var
Fange, savnede han intet af det til Anledningen
henhørende. Han vækkedes om Morgenen med »Det
er saa yndigt at følges ad«, sunget nede i Fængsels-
gaarden, en Højtidelighed fandt Sted i Fængsels
kirken, hvis Alter var pyntet med Blomster og Grønt,
og i Arrestforvarerens Lejelighed modtog han en
Deputation, der paa 80.000 Bidragyderes Vegne over
bragte ham en Gave af 45.000 Kr. i blanke, nymøntede
20 Kr.-Stykker. Kun ét var udelukket fra Festen:
Der maatte ikke tales Politik, — saa langt gik Ge
mytligheden altsaa ikke.
Den mest imponerende Hyldest modtog Berg dog,
da han kom ud af Fængslet. Den 25. Juli fejredes
han af Kjøbenhavnerne, der paa 17 store Dampskibe
sejlede ham op til Marienlyst. 8de Dagen derefter
hyldedes han af Jyderne ved en Fest i Kolding, hvor
40—50.000 Mennesker skal have været tilstede. Det
er enestaaende i den danske Historie. Stærk og be
væget stod han, ombølget af Jublen, og talte om, at
hans Ønske ikke gik videre end til, at det ved hans
Død kunde siges om ham: »Han var en trofast Sol