111 / 140
— 108 —
hæve Mødet eller »at hjælpe Politimesteren ned«.
»Ja, ned med ham!« blev der raabt. Endnu en Gang
forsøgte man at faa Politimesteren til at gaa med det
gode. I dette Øjeblik rejste Berg sig med Tegn paa
Utaalmodighed, tog sit Rejsetæppe paa Armen, bød
Farvel, og udbrød henvendt til Noes: »Naa, hvad
bliver det til ?« eller »det varer mig for længe!« hvor-
paa han ogsaa bød Noes Farvel med en halvt spydig
Bemærkning, der fik denne til at svare, at »han jo
heller ikke var en Berg«. Idet Berg saa gik hen imod
Trappen, tilraabte Gaardejer Nielsen ham et: »Vent
lidt!« Han vendte da om. Og i det samme gik
Noes og Nielsen hen til Politimesteren, stillede sig
hver paa sin Side af ham, tog ham under Armene,
rykkede ham op fra Stolen og slæbte ham hen til
Trappen, ad hvilken han saa frivilligt gik ned, idet
han tog Forsamlingen til Vidne paa det skete. Straks
derpaa traadte Berg frem som Taler og begyndte
sin Tale med at udtale sin Billigelse af de to Mænds
Handling.
Det var i Anledning af denne Sag, at Berg sammen
med de to Gerningsmænd blev dømt til 6 Maaneders
Fængsel paa sædvanlig Fangekost, først af en til
Sagens Paadømmelse nedsat Kommissionsdomstol,
bestaaende af to Kriminalretsassessorer, hvoraf den
ene var den nuværende Justitiarius i Højesteret og
Formand i Rigsretten, Niels Lassen, derefter den 11.
Januar 1886 af Højesteret. Berg dømtes som »Med
delagtig«, idet Dommen udtaler, hvad der vel heller