82 / 140
— 79 —
neste Blomst paa Overenskomstens Mark, den pluk
kede nu Boj sen.
Berg gav dog ikke fortabt. Han vilde aabenbart
prøve et Valg endnu. Det kom den 24. Maj 1881,
men uden nævneværdig Fremgang for hans Parti.
Derimod holdt de forenede Moderate og Udtraadte
Stillingen. Til den anden Side stod Estrup urokket
som en Mur, som Bjærget, der ikke vil komme til
Muhammed. Berg havde jo tilbudt ham en Slags ny
Oktoberforening, men som den inderst inde lige
gyldige Politiker, Estrup var, benyttede han ikke
denne Chance. Han brændte sine Skibe og foretrak
at udnytte Venstres Opløsning til et forstærket Over
mod. Berg var kommen i Klemme. Udryddelses
krigen var tabt. Det Bergske Flertal var en haabløs
Tanke. Og da saa Estrup 2den Gang i Løbet af
Sommeren 1881 opløste Folketinget, maatte Berg
svinge tilbage til Politiken før 1877.
Det var med sure Miner og tøvende Skridt, at Berg
gik sine gamle Meningsfæller imøde. Det varede
ogsaa et Aars Tid endnu, før Samarbejdet mellem de
to Grupper fik fast Form. Værre var det dog, at
Bergs Anseelse og Tilliden til hans aabne Færd havde
lidt et Skaar ved disse Manøvrer og Svingninger.
Naget og Mistænksomheden gnavede paa det nye
Sammenholds Rod. Gemt var ikke glemt.
Men med lykkelig Haand fandt Berg nu det Løsen,
der førte Kampen ud over det indbyrdes Kævl, og ind
i et nyt Stadium. Han hæftede det lille, let fattelige,